Tilbudspriser på letbane i Odense ligger meget højt

Transport- og bygningsministeren ser med den største alvor på den markedssituation, som de indkomne tilbud indikerer.
Ministeren ser med den største alvor på den markedssituation, som de indkomne tilbud indikerer. Visualisering: Odense Letbane.
Ministeren ser med den største alvor på den markedssituation, som de indkomne tilbud indikerer. Visualisering: Odense Letbane.

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt orienterer i et brev til medlemmerne af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg om status på letbane-projektet i Odense.

Baggrunden er, at man netop har indhentet de første tilbudspriser på Odense Letbane, der af hensyn til markedssituationen – og for at sikre tilstrækkelig konkurrence – har valgt at opdele letbaneprojektet i fire udbudspakker for henholdsvis togindkøb, drift og vedligehold, transportsystem samt en række anlægsentrepriser.

Det er aftalt, at Odense Letbane på baggrund af den første dialog med tilbudsgiverne frem mod sommerferien vil give ministeriet en opdateret status på projektet …

Hans Chr. Schmidt Transport- og bygningsminister

De to sidstnævnte pakker yder staten yder tilskud til, og ministeriet har tidligere godkendt udbudsmaterialet på betingelse af, at der forud for indgåelse af større kontrakter om anlæg af letbanen skal foreligge et overblik over økonomi og risici i projektet.

Stor spredning

Ifølge letbaneselskaber er der stor spredning på de første tilbud, men ens for dem alle er, at de ligger meget højt i forhold til forventede niveau.

Ifølge ministeren viser erfaringerne, at de første indkomne bud kan forhandles ned, men ifølge Hans Chr. Schmidt betyder den situation, som letbaneselskabet beskriver, at der ligger en meget stor opgave foran selskabet i den videre dialog med tilbudsgiverne, hvis projektet inden for den givne økonomiske ramme skal kunne gennemføres i fuld udstrækning:

– Såfremt de endeligt forhandlede tilbudspriser giver anledning til en fordyrelse af projekt udover det samlede budget inklusive reserver, skal staten, Odense Kommune og Region Syddanmark ifølge aftalen om nødvendigt drøfte tilpasninger af projektets omfang, oplyser ministeren.

Granskning af Ring 3 projekt

Han skriver direkte, at han ser med den største alvor på den markedssituation, som de indkomne tilbud indikerer, og derfor har han bedt ministeriet om at følge situationen tæt:

– Erfaringerne om markedssituationen fra Odense Letbane vil sammen med de tidligere erfaringer i Aarhus også blive inddraget i den granskning, der jævnfør den politiske aftale af 12. maj 2016 nu bliver foretaget af Ring 3-projektet i København. Det er aftalt, at Odense Letbane på baggrund af den første dialog med tilbudsgiverne frem mod sommerferien vil give ministeriet en opdateret status på projektet og perspektiverne for det videre forhandlingsforløb, oplyser transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt.

Relateret indhold