Tidligere landsformand nyt æresmedlem i Byggesocietetet

I Byggesocietetets 83 år lange historie er der hidtil blot udnævnt 7 æresmedlemmer. I dag voksede det tal til 8.
Tony Christrup modtog blomster og klapsalver af de fremmødte ved landsmødet. Foto: Torben Jastram.
Tony Christrup modtog blomster og klapsalver af de fremmødte ved landsmødet. Foto: Torben Jastram.

Æresmedlemmer

  • – Tony Christrup- Lars Heilesen- Holger Bisgaard- Helge Tindal- Bo Pehrson- Henning Pedersen- Erik R. Neubert- Niels Kristian Hansen

KØBENHAVN: Siden Byggesocietetets begyndelse i 1937 har man indtil i år i alt blot udnævnt 7 æresmedlemmer. Men i forbindelse med den landsdækkende interesseorganisations landsmøde og generalforsamling torsdag eftermiddag blev tidligere landsformand Tony Christrup udnævnt til nyt æresmedlem.

Om motivationen sagde den nuværende landsformand Ole Schrøder:

– Du har stået i spidsen for en kæmpe fornyelse af Byggesocietetet. Du har fornyet vores organisation, skabt et stærkt sekretariat til gavn for medlemmerne og landsbestyrelsen. Du har sikret fornyelse blandt vores medlemmer, så der hele tiden kom lidt flere ind, end der gik ud. Og du har styrket vores synlighed og sørget for, at vores politiske relevans kun er blevet mere tydelig og stærkere gennem årene. Og så var du jo med til at sikre en helt grundlæggende fornyelse ved at lægge låg på antallet af år, man kan sidde som landsformand. Så gror vi ikke fast og der er sikret nye, friske øjne og kræfter med jævne mellemrum. Fornyelse fra start til slut. Din betydning for Byggesocietetet kan ikke overvurderes, sagde Ole Schrøder.

Tony Christrup var formand for Byggesocietetet fra 2011 til 2019.

Relateret indhold