Stark Group styrker sit fodfæste i Sydsverige

Stark Groups svenske forretning, Beijer Byggmaterial, har officielt åbnet dørene til den nyopførte forretning i Växjö.
Med den nye forretning i Växjö styrker Beijer sin regionale tilstedeværelse i det østlige Götaland. Arkivfoto: Stark Group.
Med den nye forretning i Växjö styrker Beijer sin regionale tilstedeværelse i det østlige Götaland. Arkivfoto: Stark Group.

Inden for de senere år har Stark Group flerdoblet sin størrelse gennem både opkøb og organisk vækst.

Gruppen har hovedkontor i Danmark, men tæller i alt ca. 20.000 medarbejdere fordelt i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Sverige, Finland og Norge.

Læs også: Stark: Byggeriet stabiliserer sig senest i 2024 – hvis inflationen kommer under kontrol

Nu har Stark Groups svenske forretning, Beijer Byggmaterial, så officielt åbnet dørene til den nyopførte forretning i Växjö – Beijer Byggmaterials tredje butiksåbning inden for et halvt år.

I januar åbnede virksomheden en af sine største trælaster og distributionscentre i Hisings Backa i Göteborg, og i november åbnede en ny trælast i Kungälv. Desuden åbner Beijer senere i år et nyt logistikcenter i udkanten af Stockholm.

Læs også: Stark Group slår rekord – over 50 milliarder i omsætning

Med den nye forretning i Växjö styrker Beijer sin regionale tilstedeværelse i det østlige Götaland.

Det nye anlæg strækker sig over ca. 15.000 m2 og inkluderer 2.000 m2 butiksareal og en omfattende drive-in.

Stark Group har en årlig omsætning på 52,5 mia. kroner), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører.

Relateret indhold