En selvstændig bruger i gennemsnit 3,5 time hver eneste uge på at indrapportere f.eks. moms, skatter, sygefravær, feriepenge, sygedagpengerefusion og meget andet til offentlige myndigheder. Det kommer naturligvis ud over, hvad han eller hun skal bruge af tid på at drive forretningen.
I alt svarer det til en ekstraudgift på over 50.000 kr. pr. virksomhed eller 16,5 mia. kr. i alt for alle små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det kan også omskrives til ca. 35.000 ansatte, der arbejder fuldtid udelukkende for at tilfredsstille det offentliges indberetningskrav.
Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
– Det er vanvittigt meget tid, en gennemsnitlig virksomhedsejer skal bruge på ting, der ikke har noget med virksomhedens drift at gøre. I snit er det 3,5 time om ugen, der kunne være brugt på at udvikle virksomheden og gøre den stærkere. Især hvis du er nystartet, og kun er dig selv og måske et par ansatte, så er det meget belastende, siger Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark.
Skræmmer folk væk
Spørgeundersøgelsen, der er foretaget blandt SMVdanmarks medlemsvirksomheder, viser bl.a., at knap 70 % af SMV’erne bruger 1-4 timer om ugen på indberetning, rapportering og anden kontakt med offentlige myndigheder, mens 5 % af SMV’erne bruger 10 eller flere timer om ugen på disse opgaver.
I analysen tilkendegiver 64 % af virksomhederne desuden, at det ville være lettere at starte virksomhed i Danmark, hvis man reducerede antallet af indberetninger til det offentlige.
996 SMV’er svarede på undersøgelsen. Læs analysen her.
Martin Kyed frygter på den baggrund, at det offentliges indberetningskrav skræmmer folk bort fra livet som selvstændig.
– Er du f.eks. en dygtig tømrer, der vil være din egen chef, så er det altså langt fra din livret at skulle sidde ved et skrivebord om aftenen og fortælle f.eks. Danmarks Statistik hvor meget træ, du indkøbte sidste år, siger han.
Ønske: Ét sted at indberette
Martin Kyed medgiver, at en del af oplysningerne er nødvendige, men han kritiserer især bureaukratiet i processen.
– Selv om der digitaliseres på livet løs, så er der stadig elementer, der nærmest er som ukrudt. Man kan ikke komme af med det. Har du f.eks. ingen ansatte, skal du stadig indberette et nul i din lønsum til Skattestyrelsen, ellers vanker der en bøde. Og vi ser stadig eksempler på, at de samme oplysninger skal sendes til mere end én myndighed. Mit ønske er, at der etableres én indgang til indberetninger og frister i det offentlige, så virksomhederne får et overblik og ikke skal indsende dokumentation via mange forskellige kanaler, siger han.
Også den selvfølgelighed offentlige myndigheder har, når de stiller krav, bekymrer ham.
– Det er som om, at de selvstændiges tid bare er noget, man er i sin fulde ret til at tage. Har embedsværket en idé om, at noget kunne være rart at vide, så pålægger man bare de selvstændige at bruge tid på det og truer med politiet, hvis ikke det sker. Jeg foreslår, at offentlige myndigheder skal købe de data i stedet for at pålægge virksomheder en indberetningsopgave.
– Det vil have en enorm opdragende effekt, hvor embedsmændene skal overveje, om deres indberetningsønsker nu også er pengene værd, og om man eventuelt kunne skabe datagrundlaget på en nemmere og billigere måde, slutter Martin Kyed.