Om undersøgelsen
- De kommunale investeringer er beregnet ud fra anlægsomkostningerne, der anvendes til f.eks. håndværker- og entreprenørydelser. Derudover medtages grundkapitalindskud til almene boliger.
- For at undgå at et eller flere store byggeprojekter et enkelt år giver et misvisende billede af kommunernes investeringsniveau, tager Dansk Byggeris analyse udgangspunkt i et treårigt (2017 til 2019) gennemsnit af kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger.
Der er stor forskel på, hvor mange penge landets 98 kommuner bruger på at lappe huller i vejene, bygge eller renovere skoler, plejehjem og sportshaller, skriver DI Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
I Rødovre og Gentofte er der i gennemsnit blevet brugt henholdsvis cirka 5100 kroner og cirka 4900 kroner pr. indbygger på nybyggeri, renovering og asfalt. I Brønderslev og Frederikshavn blev der brugt cirka en fjerdedel, så her ligger investeringsniveauet omkring 1200 kroner pr. indbygger.
Det viser en ny analyse fra DI Dansk Byggeri, der tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2017 til 2019.
– Investeringer i for eksempel et nyt kulturhus, en ny skole eller et godt plejehjem er særligt for mange mindre kommuner en investering i fremtiden. Hvis de skal blive ved med at være et attraktivt sted at bo for både nuværende og nye borgere, så skal rammerne være i orden. De færreste vælger at slå sig ned i en kommune med nedslidte børnehaver og skoler, huller i vejene eller få og ældre sportsfaciliteter, siger underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius.
Store og små bygger mest
Det er de helt store kommuner og de små kommuner, der i gennemsnit investerer mest. Kommuner med over 75.000 indbyggere investerer i gennemsnit 3230 kroner pr. indbygger, og mindre kommuner med op til 25.000 indbyggere investerer i gennemsnit 2880 kroner pr. indbygger.
– Mens de mindre kommuner investerer i fremtidens bosætning, så kommer der hele tiden nye borgere til de store kommuner, så de er nødt til at udbygge faciliteterne, så der er bolig, pasning og infrastruktur til alle. Kommunernes øje for grønne investeringer er med til på længere sigt at gøre det muligt at spare på driftsomkostningerne, ligesom det også er billigere at vedligeholde løbende end først gå i gang, når der er huller i asfalten og hul i taget, siger Torben Liborius.
Nordjylland i bund
Nordjylland er den landsdel, hvor kommunerne i gennemsnit investerer mindst pr. indbygger. Og hele tre nordjyske kommuner – Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring – er blandt de 10 kommuner i Danmark, som investerer mindst.
– At investere i bygninger og veje kræver to ting, nemlig politisk vilje og kapital i kommunekassen. Så der er givetvis nogle kommuner, som gerne vil investere mere, men ikke kan. Men lige nu er situationen den, at anlægsloftet er helt væk i år, og til næste år er det højere, end det ellers ville være, og der er åbnet op for lånemuligheder for de kommuner, som har et stort efterslæb. Flere kommuner har i høj grad udnyttet den mulighed, og derfor vil tallene nok se anderledes ud til næste år, siger underdirektør Torben Liborius, DI Dansk Industri.
