Slut med nøgne damer og beskidt jargon i skurvognene

Der skal gøres op med den kultur, der hersker i skurvognene landet over, hvis kvinderne skal finde deres vej ind til håndværksfagene. Det mener Byggeriets Kvinderåd, der tirsdag fremlagde deres otte anbefalinger til, hvordan man får flere kvinder ind i bygge- og anlægsbranchen.

For når mørtlen lægges og hammeren svinges, er det kun ni procent kvinder, der udfører arbejdet. Det viser tal fra Danmarks Statistik og Dansk Byggeri.

Sådan har det været i 20 år, og det skal der gøres noget ved. Det mener Dansk Byggeri, der derfor nedsatte kvinderådet sidste år, som skulle tage den udfordring op.

Kvinder gider ikke jargonen

Otte anbefalinger blev præsenteret på et rejsegilde, hvor repræsentanter fra erhvervskoler, byggebranchen og politikere var tilstede, og der var mulighed for at debattere anbefalingerne.

Og det er ikke for sjov, at skurvognsjargonen skal skrottes, hvis kvinderne skal ind. For den måde man omgås hinanden på arbejdet, jargonen og machokulturen, får ifølge Byggeriets Kvinderåd mange kvinder til at fravælge eller forlade byggebranchen.

– De seksuelle undertoner og jargonen er en af årsagerne til, at kvinder vælger branchen fra. De gider godt håndværkerjargonen, men de gider ikke skurvognsjargonen, lød det fra Christine Antorini, der er direktør i LIFE-læringscentre og medlem af Byggeriets Kvinderåd.

– Det, man hører, der, hvor der er blandede mænd og kvinder på en arbejdsplads, det er, at det er rart at arbejde sådan et sted. Man har en bedre personalekultur, sagde hun.

Ifølge repræsentanten for de unge, nemlig næstformanden for Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation, Martin E. Nielsen, så kan det tænkes, der også er andre end kun kvinderne, der mener den jargon bør stryges.

– Jeg er sikker på, der også sidder mænd, der godt kunne tænke sig, der var en anden måde at være sammen på og være kammerater på i skurvognen, lød det fra Martin E. Nielsen.

Starter med vejledningen

Udover at gøre op med kulturen i skurvognene, lyder anbefalingerne blandt andet på, at lave mentorordninger på uddannelserne og at oprette uddannelsesambassadører, som kan udbrede kendskabet til uddannelserne hos børn og unge i fritids- og foreningslivet.

For UU-vejlederne kan være for kønsspecifikke, som det blev beskrevet ved rejsegildet.

– Der foregår en meget kønsspecifik vejledning af unge, hvor der er en tendens til at sende piger til sosu-linjen og drenge til noget med håndværk og byggeri. Og der har vejlederne et alvorlig ansvar for ikke at være så kønsspecifikke, lød det fra Majbritt Berlau fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Men indtil der kommer flere kvinder på håndværksuddannelserne, så havde en af debattørerne til dagens rejsegilde, Michael Kaas Andersen, næstformand i Danske Erhvervsskoler- og gymnasier og direktør for erhvervsuddannelserne ZBC, et særligt fokus, som han mener, erhvervsskolerne bør have.

– Det vi ser blandt de piger, der går på vores håndværksuddannelser, det er, at flere af dem kæmper med ensomhed, fordi de føler sig alene. Der skal vi være bedre til at arbejde med og facilitere netværk for pigerne, lød det fra Michael Kaas Andersen.

Ikke mere lyserødt!

I det hele taget skal der skabes en ny fortælling om byggebranchen og et nyt image, mener Byggeriets Kvinderåd, der anbefaler, at man arbejder målrettet på at bryde med stereotyperne i mediebilledet samt at dræbe myterne.

En af oplægsholderne til rejsegildet var tv-vært og medlem af Byggeriets Kvinderåd, Christine Feldthaus. Hun slog særligt ét godt råd fast til de, der skal lokke kvinderne til håndværksfagene:

– Lad nu være med at lave det lyserødt! Det er utroværdigt, og man gider det ikke. Lad være med at pinkwashe det her, fordi I tror, at det taler til pigerne, det tror jeg overhovedet ikke. Vi skal gøre en indsats for, at piger gider den her branche. Det er noget andet, lød det fra Christine Feldthaus.

De otte anbefalinger vil blive præsenteret for forskellige samarbejdspartnere og brugt i projektsamarbejder med kommuner.