Tusindvis af kældre under ejendomme og villaer kunne være langt mere brugbare. Men ofte er væggene fugtige, og skimmelsvampene stortrives i både bygning og alt i kælderen. Det nedsætter brugbarheden af de kvadratmetre, som ellers kunne være værdifulde til opmagasinering og som brugsrum.
Problemet med de ældre kældre er, at fugten fra den omgivende jord trænger gennem de murrede eller støbte fundamenter.
Mere brugbare kældre
I forsøget på at håndtere fugten og øge kældrenes anvendelighed, har man gennem årene forsøgt sig med talrige tiltag.
Indvendigt enten med forsøg på at blokere for fugten, f.eks. med en påsmurt vandtæt membran, eller ved at opsætte en ny indvendig væg, som kan opsuge og afgive fugten fra den gamle kældervæg inde bag ved. Ikke altid lige vellykket.
– I stort set alle ældre kældre sker der en løbende tilførsel af fugt fra det omkringliggende terræn til ydervæggene. Med de metoder vi har i dag med bl.a. øget ventilation og varme, diffusionsåben overfladebehandling, der tillader større saltoptag mv., er anvendeligheden af kælderen stadig begrænset. Effekten er ikke bedre end, at der fortsat vil være store krav og begrænsninger til indretning og brug af kælderen, forklarer Sofie Marie Kristensen fra Teknologisk Institut.
Bedst med udvendig isolering
Hun er projektleder for et nyt forsøg på at dokumentere den anden tilgang til at få en tør og funktionel kælder; ved at grave kældervæggene fri og montere udvendig isolering og et nyt dræn, der kan bortlede terrænfugten. Isoleringen er oftest en form EPS med en ventilationsspalte ind mod væggen eller diffusionsåbne terrænbatts af mineraluld.
I det aktuelle projekt undersøger man effekten af en kombineret løsning med dræn og en diffusionsåben isolering.
– Vi ved i dag, at hvis man ønsker en væsentlig øget anvendelighed af kælderen, så bør der udføres en varme og fugtteknisk isolering af kælderydervæggene, hvor der på udvendig side etableres diffusionsåben isolering i kombination med dræn, siger Sofie Marie Kristensen fra Teknologisk Institut.
– Det mindsker fugttilførelsen fra det omkringliggende terræn og tillader den opfugtede kælderydrevæg af affugte både udadtil og indadtil, alt efter damptrykket. En sådan udvendig fugt- og varmeisolering vil normalt eliminere de synlige fugtskader på kælderydervæggene, når kælderen ikke er for kraftigt opfugtet – det ved vi, og nu skal vi bare dokumentere det, siger Sofie Marie Kristensen.
Drost Fonden: Vigtig ny viden for bygningsejere
Konkret udføres en del af forsøgene med isolering af kælderydervægge på en ældre etageejendom i Charlottenlund ejet af Drost Fonden.
– Hvis effekten af den nye metode viser sig at være så god, som vi forventer, så er det rigtig vigtig viden for de mange bygningsejere, som i dag har kældre med for høj fugt. Virkningen af de traditionelle løsninger er ikke tilstrækkelig, så vi håber at kunne dokumentere en god effekt af den metode, som vi tester i projektet, siger direktør Morten Andersen.
Det er Drost Fonden, Rockwool og FB Waters som sammen med Teknologisk Institut er gået sammen om at teste løsningen med dræn og udvendig diffusionsåben isolering af kælderydrevægge. Projektet er finansieret med støtte fra GI og strækker sig over en treårig periode.
