Hvis man sidder i sin bolig i Slagelse, Holbæk eller Næstved og drømmer om at forkorte pendlertiden bare en smule til København, er der er en dårlig nyhed.
Det koster minimum 300.000 kr. at skære så lidt som 10 % af pendlertiden.
Det svarer cirka til en flytning fra Sorø til Ringsted, fra Glostrup til Brøndbyøster eller fra Østerbro til Indre by. I alle tilfældene stiger prisen på et parcelhus på 130 m2 i gennemsnit mindst 300.000 kr.
– Det siger alt om, hvor folk gerne vil bosætte sig, siger Lasse Lundqvist, seniorøkonom i Prognosecenteret, og udlægger tallene:
Nye tal: Den stærke vækst i byggeriet varer ikke ved
– Prisstigningerne er simpelthen et udtryk for, at boligmassen ikke kan følge med efterspørgslen. Hverken i antal eller type. Størstedelen af boligmarkedet i København har regulerede priser. Så al den efterspørgsel, der ikke kan komme ind der, ventileres via et lille ejerboligmarked – og det kan vi se på priserne.
Tilvæksten mod hovedstaden har skabt et boligmarked i hovedstadsområdet og et helt andet i resten at landet. Måske kan man pege på et tredje nær byer som Aarhus, Odense og Aalborg, der ligger et sted mellem de to poler.
Kuren mod det todelte eller tredelte boligmarked er at bygge flere boliger i og nær de store byer. Nybyg er der også fart på i hovedstaden og hovedstadsområdet, ifølge Prognosecenterets nye data.
Lasse Lundqvist har dog forsvindende små forventninger til, at aktiviteten i nybyg vil få boligpriserne til at falde eller bare flade ud. Det vil kræve en uhørt høj byggeaktivitet over meget lang tid.
Markedet ændrer sig i byerne
Tallene fra den ny rapport viser, at produktionsværdien frem mod 2028 vil stige i Region Hovedstaden med 58 %.
Udviklingen drives næsten udelukkende af etagebyggerier, der alene stiger med 39 %.
Selvom det ikke er en stor nyhed, at etagebyggerier er attraktive i storbyer, peger det alligevel på et skift i markedet, hvor de konjunkturfølsomme etagebyggerier fylder mere og mere:
Vi er nu 6 millioner i Danmark: Boligbehovet når ny milepæl
– Man ser et stort skifte i, hvor det attraktivt at bygge. Og så gentænker man måden at bygge på: Der er fokus på at bygge højt og bygge mindre boliger.
Der bygges mindre, fordi der er et mismatch i København, hvor boligerne er for store.
Der bygges i højden, fordi det er den eneste mulighed for at tjene penge på de dyre ejendomsjorde:
– Det er enormt dyr jord. Når man køber en jordlod, skal man udnytte den, siger seniorøkonomen.
Han fortæller, at man overordnet set kan se samme effekt nær de andre store byer i resten af landet. I hovedstaden er udviklingen bare voldsomst.
Svære betingelser i landområder
Helt omvendt forholder det sig langt fra de store byer, viser Prognosecenterets data.
Lasse Lundqvist giver et eksempel fra Lolland.
– Her ser det helt anderledes ud. Du vil kunne købe en grund og bygge en drømmebolig for 10 millioner, men den vil ikke kunne sælges igen med garanti, siger han.
Jorden er bare langt mindre værd.
”Ret til realkreditlån”: Venstre vil gøre det nemmere at købe og bygge boliger på landet
De forskellige partier har deres egne løsninger på, hvad der kan stilles op for at gøre det mere attraktivt – for eksempel vil Venstre give bedre mulighed for at optage banklån til køb at boliger i landdistrikter og Danmarksdemokraterne vil øge kørselsfradraget.
Hvis man bliver i pendlerperspektivet, fortæller Lasse Lundqvist, at der kan være noget at hente for disse områder ved at styrke muligheden for at pendle til jobbet i de større byer.
– Infrastrukturinvesteringer, der reducerer pendlertiden, kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig uden for de store byer – og dermed aflaste presset på byernes boligmarked.
Der er dog også en åbenlys begrænsning, da tallene viser, at vi gerne vil mindske pendlertiden så meget som muligt:
– Selvom hjemmearbejde under corona gav mange en følelse af større fleksibilitet, har den reelle omkostning ved at pendle ikke ændret sig. Mange sagde, at de var villige til at pendle længere. Men når det kom til stykket, viste det sig ikke at holde stik.
