Ofte er det kun de store aktører i betonbranchen, der råder egne faciliteter til at analyserer og teste betonkvaliteten. Men hos det mindre betonfirma SG Beton ønsker man dog også at kunne dokumentere, at kvaliteten holder.
Det skal ses som et led i vækststrategien, forklarer Claus Willumsen, direktør i SG Beton.
– I laboratoriet kan vi for eksempel undersøge prøver fra betonkonstruktioner for at identificere svagheder og årsagen til eventuelle skader. Hvis vi forsat skal kunne yde den bedste rådgivning for kunderne, så skal vi hele tiden styrke vores faglighed og forfine vores løsninger, siger Claus Willumsen.
SG Beton har egenproduktion af in-situ beton og laver alle typer af opgaver inden for anlægsarbejde, elementmontage og betonrenovering.
SG Beton har tidligere fået eksterne partnere til at lave betonanalyser, men det typisk lang tid. De nye, interne testfaciliteter er med til at effektiviserer virksomheden.
En beton-rejse i Frederiksberg Svømmehal
Et af de første projekter, hvor SG Beton tager betonlaboratoriet i brug, er Frederiksberg Svømmehal. Her er SG Beton gået i gang med en omfattende renovering af bassiner og tribuner.
– Det er et spændende projekt set med betonbriller. Bygningen er fra 1934, og når vi åbner op, ser vi mange niveauer af beton samt de tidligere reparationer, man har foretaget. Det er lidt af en tidsrejse, fortæller Claus Willumsen.
– Nogle steder er betonen meget svag, og den er begyndt at karbonisere. Det betyder, at armeringen ikke er beskyttet mere, og der går vi ind og udfører reparationer, siger Claus Willumsen.
Med sine mange niveauer af beton er Frederiksberg Svømmehal derfor et oplagt sted for at trække på betonlaboratoriet. Der bliver lavet boreprøver, test af betonens styrke med Schmidt Hammer samt syre-base-analyser for at kontrollere, om betonen karboniserer.
Ifølge planen skal Frederiksberg Svømmehal genåbne for badegæster i løbet af 2021.