Et såkaldt obligatorisk “sikkerhedskort” til alle beskæftigede på landets byggepladser er det seneste initiativ i regeringens kamp mod social dumping. Sikkerhedskortet er indført med henvisning til, at det skal forbedre arbejdsmiljøet og sænke antallet af arbejdsulykker, men det er reelt et skalkeskjul for et egentligt id-kort, der risikerede at komme i strid med EU-reglerne.
Men skal det have en effekt på den sociale dumping, kræver det, at kortet indeholder en række andre oplysninger end de egentlig sikkerhedsmæssige. Det siger sekretariatschef i BAT-kartellet Gunde Odgaard til Dagens Byggeri:
– Det skal indeholde oplysninger om arbejdsgiver, social sikring, hvor man er skattepligtig, og så ser vi gerne, at kortet kommer til at indeholde pligt til at gennemgå et sikkerhedskursus af minimum én dags varighed…
Kategorisk afvisning
Sekretariatschefen er skuffet over, at regeringen ikke er indstillet på at indfri kravet om sikkerhedskursus:
– Vi undrer os over, at regeringen kategorisk har afvist krav om sikkerhedsuddannelse, når man nu indfører et sikkerhedskort. Man kunne eventuelt indføre merit for dem, der har været i byggeriet gennem mange år, mens de nye kan få det gennem deres erhvervsuddannelse. Vi er også indstillet – hvis arbejdsgiverne er villige til det – til at se på finansieringen af et sikkerhedskursus. Irland har for længe siden indført obligatorisk sikkerhedskort, der indeholder en arbejdsmiljøuddannelse, og endnu er ingen kommet efter dem, siger Gunde Odgaard videre.
Sander til
Han mener i øvrigt, at det kommende sikkerhedskort vil støtte op om den viden, som både myndigheder og fagbevægelse får omkring de byggearbejdere og virksomheder, der er rundt om på landets byggepladser, men det kræver at myndighederne følger op med den fornødne kontrol af de oplysninger, der er på kortet:
– Man skal smide de virksomheder ud, der ikke har orden i oplysningerne. Det er et stort problem allerede i dag, at de bøder, der bliver givet for ikke at overholde reglerne, ikke bliver betalt. Arbejdstilsynet og SKAT passer tilsyneladende deres arbejde, men så sander det til i Justitsministeriet. Men det har vi jo set så tit. De er jo ikke “de hurtigste knallerter på kajen”, slutter Gunde Odgaard.
