Galopperende inflation og en byggebranche, der har travlt som aldrig før, får nu regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) til skrue ned for kommunernes aktiviteter.
Det er resultatet af den nye økonomiaftale mellem regeringen og KL, hvor rammerne for kommunernes aktiviteter er fastlagt. Herunder det såkaldte anlægsloft, der sætter rammen for kommunernes bygge og anlægsaktiviteter, som sænkes til 18,5 mia. kroner for 2023.
Regeringen og KL har dermed indgået en såkaldt “ansvarlig” aftale for at håndtere en inflation, der ikke har været højere i 35 år.
– Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op – særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt. Samtidig leverer vi på vores løfte om at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år, siger finansminister Nicolai Wammen siger om aftalen i en pressemeddelse.
Af de 18,5 mia. kroner er 1 mia. øremærket til grønne investeringer. Sidste år var kommunernes anlægsramme på 19,9 mia. kroner, og det var endda uden investeringer i ældreboliger.
Den kommunale aktivitet bremser op – og gør det allerede
Hos KL’s formand Martin Damm og næstformand Jacob Bundsgaard lægger man ikke skjul på, at der er tale om en yderst stram økonomiaftale.
– Vi står midt i et markant skifte i dansk økonomi. Vi har den højeste inflation i 35 år, og råderummet er stærkt begrænset som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis på forsvarsområdet. Det har stor betydning for den økonomiaftale, vi netop har indgået, siger Martin Damm.
Særligt på anlægsområdet kommer kommunerne til at opleve en hård opbremsning.
– Dels er priserne steget, dels bliver det beløb, vi har til rådighed, mindre. Derfor bliver der færre midler, og lokalt er man nødt til at se sine projekter igennem og vurdere, hvad der er mest nødvendigt at gennemføre, og hvad der kan vente. Derfor vil man også komme til at se planlagte byggerier af daginstitutioner og renoveringer af skoler og veje mv., som ikke kan gennemføres. Det er en bevægelse, der allerede er i gang, siger Martin Damm.
Ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet
Hos FRI, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, vækker den nye aftale vækker bekymring.
– Jeg er oprigtigt bekymret for konsekvenserne af aftalen, den lavere ramme sænker niveauet for vores kommunale bygninger og infrastruktur, inflationen sænker det yderligere, siger adm. direktør i FRI, Henrik Garver.
– At skrue så voldsomt på den kommunale anlægsramme, er det forkerte greb, ift. at bremse inflationen og tempoet i dansk økonomi,
Ifølge Henrik Garver kan det på overfladen synes rigtigt at ville bremse de offentlige anlægsinvesteringer, men verden er ikke simpel. Markedsusikkerhed på grund af krigen i Ukraine og den globale forsyningskrise er sammen med inflation og stigende renter i forvejen i fuld gang med at bremse byggeriet.
– Vi har ikke brug for, at den offentlige sektor forstærker effekten. Danmark har ikke brug for en katastrofeopbremsning i byggeriet i 2023, siger han.
– Man skal samtidig huske på, at en stor del af kommunernes anlægsinvesteringer går til renoveringer. Vi ved fra tidligere analyser, at det i forvejen går for langsomt med at renovere den offentlige bygningsmasse og den kommunale infrastruktur.
Henrik Garver peger også på, at det lavere tempo forringer vores velfærdsinfrastruktur, og samtidig skubber vi som samfund en række udgifter foran os, simpelthen fordi bygningsmassen og infrastrukturen i kommunerne risikerer at falde til et niveau, hvor det bliver endnu dyrere at rette op på, end hvis den rigtige indsats var fortaget i tide.
