Roskilde-installatør vokser markant

Bøttcher Fog A/S i Roskilde kan fremvise en omsætning, der på kun et år er steget med 50 procent.
Pressefoto.
Pressefoto.

Hele ni nye kolleger er det seneste år stødt til mandskabet hos Bøttcher Fog A/S, der ligger i industriområdet omkring Langebjerg i det østlige Roskilde. Nyansættelserne tæller otte elektrikere og en lærling og skal ses som et led i de vækstambitioner, som ledelsen har for el- og teknikvirksomheden, der har været 30 år i markedet og i dag er en del af Lindenberg-gruppen.

Med tilpasning af organisationen og virksomhedens forretningskoncepter samt en gennemarbejdet vækststrategi har virksomheden fået godt tag.

Markedet har kvitteret positivt over for de forskellige tiltag, vi har sat i værk.

Administrerende direktør Simon Vængebo Pedersen Bøttcher Fog

– Markedet har kvitteret positivt over for de forskellige tiltag, vi har sat i værk. Kombineret med et markant byggeboom oplever vi stigende efterspørgsel på både klassiske og avancerede løsninger, hvilket har øget lønsomheden og sikret stabil vækst inden for de definerede forretningsområder, siger administrerende direktør for Bøttcher Fog, Simon Vængebo Pedersen.

Omsætningen steget

Fra basen i Roskilde servicerer Bøttcher Fog private virksomheder og offentlige kunder over hele Sjælland. Især inden for erhvervssegmentet har virksomheden oplevet øget efterspørgsel. For at kunne servicere de flere kundehenvendelser har Bøttcher Fog valgt at styrke mandskabet med ni nye kolleger.

Nettoomsætningen udgjorde i 2017 godt 18,6 millioner kroner, hvilket er en stigning på næsten 50 procent i forhold året før, hvor den lød på 11,5 millioner kroner.

Med den lagte vækststrategi og øgede kundetilgang forventer Simon Vængebo Pedersen, at Bøttcher Fog A/S vil opnå yderligere organisk vækst på cirka 20 procent det næste år.

– Den øgede vækst og lønsomhed er resultatet af vores vækststrategi samt investeringer i at skabe gode kundeoplevelse, som vi er stolte af. Vi har ambitioner om yderligere vækst og forventer at skulle bruge ekstra medarbejdere samt lærlinge, siger Simon Vængebo Pedersen.

Bøttcher Fog A/S betjener blandt andet BEC og Vikingeskibsmuseet i Roskilde, ligesom virksomheden er fast underleverandør til en række entreprenører og ejendomsadministratorer i Hovedstadsområdet.

Adm. direktør Simon Vængebo Pedersen (t.v.) og serviceleder Lars Karup. Pressefoto.
Adm. direktør Simon Vængebo Pedersen (t.v.) og serviceleder Lars Karup. Pressefoto.

Relateret indhold