Roskilde-entreprenør finder ny direktør og udvider bestyrelsen

De senere år er anlægsentreprenøren Gorm Hansen vokset til mere end 140 ansatte, og det har betydet en udvidelse af både direktionen og bestyrelsen.
Iris Hovmøller, der de seneste 11 år har været HR- og administrationschef i Gorm Hansen, er ny adm. direktør i virksomheden.
Iris Hovmøller, der de seneste 11 år har været HR- og administrationschef i Gorm Hansen, er ny adm. direktør i virksomheden.

På fem år er medarbejderstaben mere end fordoblet Roskilde-entreprenøren Gorm Hansen, der i dag har mere end 140 ansatte.

Den voksende forretning har resulteret i, at virksomheden sidste vinter iværksatte en organisationstilpasning og påbegyndte en direktionsudvidelse, som betød, at tidligere produktionschef Jacob Nielsen i januar indtrådte som produktionsdirektør, og i oktober tiltrådte Camilla Rossini Welms som økonomidirektør.

Læs også: Domea.dk ansætter ESG-chef – kravene til det almene kommer snart

Nu er det så tid til næste strategiske træk i direktionen hos anlægsentreprenøren, og d. 1. december satte Iris Skov Hovmøller sig i stolen som adm. direktør.

Læs også: Ny økonomidirektør til Holbøll

De seneste 11 år har Iris Skov Hovmøller varetaget rollen som HR- og administrationschef i virksomheden, og nu skal hun sikre virksomhedens udvikling gennem sin nye rolle:

– Jeg er fantastisk glad for nu at være indtrådt som adm. direktør. Vi er i gang med en spændende udvikling, som jeg ser frem til at bygge videre på. Min fornemmeste opgave er er at sætte en ensartet kurs for firmaet, så vi alle fortsætter i den samme retning, siger Iris Skov Hovmøller.

Læs også: Christian Alsø er ny adm. direktør for Bravida Danmark

Direktionen hos Gorm Hansen består nu af direktør Morten Hovmøller, adm. direktør Iris Skov Hovmøller, økonomidirektør Camilla Rossini Welms og produktionsdirektør Jacob Nielsen.

Ligeledes er bestyrelsen blevet udvidet med to nye bestyrelsesmedlemmer i form af Henrik Ostenfeld Larsen og Henriette Holmberg Olsen.

Relateret indhold