Byfornyelse
- Bygningsfornyelse er tilskud til renovering af ældre private ejendomme. Bygningsfornyelsen gør det muligt at skabe tidssvarende, attraktive og billigere boliger til københavnerne i byens eksisterende ejendomme blandt andet gennem energirenovering, så boligerne kan matche energiforbruget og boligkvaliteten i nybyggeri.
- Den gennemsnitlige indkomst i Københavns Kommune var i 2013 cirka 272.000 kroner. I hele Danmark var den gennemsnitlige indkomst i 2013 cirka 283.000 kroner.
- 10 procent af de københavnske boliger mangler toilet, bad eller centralvarme. 4,4 procent af boligerne i resten af landet mangler toilet, bad eller centralvarme.
- 1,2 procent af den københavnske boligmasse mangler toilet i lejlighederne. 0,8 procent af boligerne i resten af landet mangler toilet i lejlighederne.
- Cirka 23.000 lejligheder i Københavns Kommune mangler bad i lejligheden. Heraf mangler cirka 4.000 lejligheder også toilet (har toilet på bagtrappen).
- Cirka 4.000 boliger er ikke tilknyttet et fælles centralvarmenet.
- I 2013 var 31 procent af de københavnske boliger under 60 kvadratmeter mod 10 procent i resten af landet.
Regeringen skærer med finanslovsforslaget 75 millioner kroner i støtten til byfornyelse og samtidig bliver en større del af de resterende midler sendt til provinsen, til trods for at problemerne med utidssvarende boliger er størst i landets større byer – ikke mindst København, der står til at miste 15-20 millioner kroner om året.
Det svarer til cirka en tredjedel af det beløb, byen modtager i dag, selv om København har flere end dobbelt så mange lejligheder uden toilet og bad som resten af landet samlet set.
Alle objektive kriterier tilsiger, at det er specielt i de store byer, man med byfornyelse kan sætte en kæmpestor indsats.
Morten Kabell {break}Teknik- og miljøborgmester i København
– Hvis regeringen skærer så dybt i tilskuddet til byfornyelsen i København og landets øvrige storbyer, svigter regeringen nogle af samfundets svageste grupper. Samtidig smadrer den Københavns målrettede arbejde med at løfte vores udsatte byområder gennem langsigtede investeringer i både fysiske forbedringer af bydelene og sociale indsatser, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Objektive kriterier?
På landsplan er det 4,4 procent af boligerne, der mangler tidssvarende faciliteter, mens tallet for København er mere end dobbelt så stort, og Morten Kabell siger til Dagens Byggeri:
– Det er usagligt at skære mest i de store byer. Alle objektive kriterier tilsiger, at det er specielt i de store byer, man med byfornyelse kan sætte en kæmpestor indsats. København har de objektive behov for en massiv byfornyelsesindsats, men det umuliggør regeringen. Regeringen skærer 25 procent af byfornyelsen, og det er en uforholdsmæssig stor besparelse i forhold til, hvad der skæres på andre konti. Og når regeringen samtidig beslutter, at København skal have en mindre del af pengene, er det snarere et hævntogt mod København. Regeringen er også regering for København, og derfor bør det være objektive kriterier, der er afgørende for tildelingen af midler til byfornyelsen, slutter Morten Kabell.
Mangler incitamenter
Direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark, der er de private udlejeres organisation, havde gerne set, at regeringen, når den vil spare på byfornyelsesmidlerne, samtidig havde valgt at ændre reglerne, så det bedre kan betale sig at forbedre kvaliteten af de private udlejningsboliger.
– Der bør fokuseres på at give udlejerne nogle incitamenter til at forbedre ejendommene. Det er der ikke i dag. Byfornyelsen har været brugt som en slags kompensation for de “ikke-hensigtsmæssige” regler for modernisering af ejendommene. Der mangler især centralvarme og badeværelser, og reglerne bør være indrettet, så boligerne kan indrettes til 2015 standard, siger Torben Christensen til Dagens Byggeri.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';