Som tidligere nævnt har repræsentanter fra Byggefagenes Samvirke og Dansk Håndværk været i fælles deputation i Folketinget for at pege på det urimelige i, at arbejdsgivere, der overholder overenskomstreglerne om eksempelvis aflønning i forbindelse med udstationering af arbejdskraft i Danmark, skal betale til en fond for de arbejdsgivere, som ikke overholder reglerne.
– En af vore medlemsvirksomheder sammenligner det med at oprette en fartbødefond. Alle betaler, og dem, der får bøde for at køre for stærkt, får refunderet udgiften af fartbødefonden, mener Dansk Håndværk blandt andet.
Afviser kritikken
Men beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen afviser i en kommentar til Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti kritikken med henvisning til, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening har anbefalet en sådan ordning:
– Det skal dog fremhæves, at et ekstraordinært bidrag til en dansk hvervgiver kun forhøjes, hvis hvervgiveren på tidspunktet indgåelse af aftalen om levering af en tjenesteydelse vidste eller burde vide, at arbejdsgiveren har givet anledning til udbetaling fra fondens side inden for de seneste 36 måneder, oplyser ministeren blandt andet.
Offentlig liste
Det betyder altså, at virksomheder, der ikke sikrer, at deres underentreprenører betaler sine ansatte efter dansk overenskomst, kun får forhøjet sit bidrag til ordningen, hvis det kan påvises, at vedkommende tidligere har udvist forsømmelighed inden for en treårig horisont.
Der udarbejdes nemlig i forbindelse med den pågældende fond en offentlig tilgængelig liste med oplysninger om arbejdsgivere, der har givet anledning til udbetaling fra fonden.
Ministeren afviser at sammenligne den danske ordning, som af modstanderne opfattes som et forsøg på at undgå kædeansvar, med henvisning til, at implementeringsfristen endnu ikke er udløbet, og man derfor ikke kan drage erfaringer fra andre EU-landes endelige udmøntning.
Regeringen har på den baggrund vurderet, at oprettelsen af en fond ville være den mindst indgribende implementeringsmulighed i forhold til det danske arbejdsmarked og den danske aftalemodel.
Årligt bidrag
Det understreges videre, at der med oprettelsen af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede ikke er tale om, at fonden refunderer udgifterne til ubetalte løntilgodehavender:
– Fonden dækker fastslåede løntilgodehavender og vil herefter inddrive dette hos arbejdsgiveren, påpeger ministeren.
Det årlige bidrag for 2016 ventes at udgøre 10 kroner pr. ansat, og at bidraget for 2017 ventes at udgøre 6 kroner pr. ansat, hvorefter det årlige bidrag ventes at udgøre 5 kroner pr. ansat.
Det bemærkes, at størrelsen på det forventede årlige bidrag er baseret på skøn over størrelsen af henholdsvis udviklingsomkostninger, årlige driftsomkostninger og årlige udbetalinger.
Men ministeren erkender, at navnlig skønnet over udbetalinger fra fonden er behæftet med stor usikkerhed.
Altså underforstået, at beløbet kan stige, hvis flere end skønnet gør brug af ordningen.
