Regeringen afsætter 12 milliarder til ghettoindsats

Regeringen har lavet et ghetto-udspil, der kan komme til at betyde mere aktivitet i bygge- og ejendomsbranchen.
Arkivfoto: Betina Garcia.
Arkivfoto: Betina Garcia.

For at nå regeringens mål om, at der ikke skal være nogen ghettoer i 2030, vil regeringen afsætte cirka 12 milliarder kroner til en massiv indsats i udsatte boligområder. Andelen af almene familieboliger i ghettoområderne skal nedbringes til højst 40 procent. Det skal blandt andet ske gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller nedrivning af boligblokke. Samtidig vil regeringen stramme en række udlejningsregler for at få en mere blandet beboersammensætning.

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

For områder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, vil regeringen stille krav om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst cirka 40 procent inden 2030. Det skal sikre en mere blandet bolig- og beboersammensætning.

Hvis områderne ikke lever op til dette krav, vil ministeren have mulighed for at pålægge afvikling af området, ligesom det ikke vil være muligt at få midler fra Landsbyggefonden. Samtidig øremærker regeringen midler til at gennemføre renovering, nedrivning og salg i de hårdeste ghettoområder.

– Det var en fejl, at man før i tiden byggede områder, der er hundrede procent almene. Det sikrer nemlig ikke de bedste forudsætninger for en attraktiv bydel. Det tager regeringen nu hånd om, så vi kan ændre beboersammensætningen og ad den vej nedbringe antallet af ghettoer, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Den fysiske omdannelse sker via helhedsplaner, der tager højde for boligområdernes problemer. For ghettoområder, der har stået på ghettolisten fire år i træk, er det en betingelse for støtte fra Landsbyggefonden, at der udarbejdes udviklingsplaner med en målsætning om, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst ca. 40 pct. inden 2030. Der øremærkes midler til at gennemføre salg og nedrivning i udsatte boligområder.

Boligorganisationernes øverste myndighed får muligheder for at gennemtvinge indsatser, der kan bekæmpe parallelsamfund. Kommunernes muligheder for at føre tilsyn med realiseringen af helhedsplanerne tydeliggøres.

Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger

Boligministeren kan pålægge boligorganisationer at udarbejde en udviklingsplan. Hvis ministeren vurderer, at udviklingsplanen er utilstrækkelig eller urealistisk, kan ministeren ud fra en konkret vurdering af en række kriterier pålægge afvikling af boligområdet gennem salg og nedrivning.

Realiseres afviklingen ikke, vil boligministeren overtage ansvaret herfor ved lov med henblik på at skabe et mere attraktivt byområde integreret med resten af samfundet.

Regeringen lægger op til, at en kommende boligaftale målretter cirka 12 milliarder kroner ud af den samlede ramme på 21 milliarder kroner til et markant løft af udsatte boligområder i 2019-2026

Relateret indhold