Polen vil have sine håndværkere tilbage

Den polske ambassadør i Danmark arbejder for at få de 40.000 polakker i landet til at tage hjem og arbejde.
Foto: Jens Astrup
Foto: Jens Astrup

De høje lønninger i Danmark har lokket mange polakker op til danske byggepladser og landbrug de seneste 20 år, men det har betydet, at der nu er mangel på arbejdskraft i hjemlandet. Det skriver Jyllands-Posten.

Polen har så store problemer med at skaffe arbejdskraft, at de har givet arbejdstilladelser til næsten en million ukrainere, ligesom de har fået hentet arbejdere fra både Asien og Hviderusland. Det kommer frem efter den polske ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys, har talt med Jyllands-Posten.

– Vi vil have dem tilbage. Vi mangler folk inden for blandt andet byggeriet og i social- og sundhedssektoren. Den polske økonomi blomstrer, og vi er nødt til at hente arbejdskraft uden for EU, siger hun til avisen.

Ifølge ambassadøren har Polen igangsat flere nye projekter, der skal få de 200.000 polakker, der i alt mangles i Polen, til at komme hjem. Børnechecken er blevet større, og så er der kommet særlig hjælp til skolesøgende børn.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har kaldt det for en øjenåbner.

Relateret indhold