PensionDanmarks erhvervsejendomme kan spare millioner i energi og vand

Et nyt samarbejde med en teknologi- og energivirksomhed skal bane vejen for besparelsen.
"Resultatet er besparelser uden negative konsekvenser for komfort og indeklima – men som ses tydeligt på energi- og vandforbruget," siger Rene Nygaard Jensen fra IQ Energi.

To fluer dræbes med et smæk. Sådan håber man i PensionDanmark, at et nyt samarbejde vil udvikle sig for 71 af deres erhvervsejendomme.

Ved at installere et energistyringssystem får nu et større indblik i energi- og vandforbruget på sine erhvervsejendomme. Pensionkassen vil så kunne nedbringe forbruget markant og samtidig få bedre data på sine ESG-mål.

Der forventes en besparelse på hele seks millioner kroner på ejendommenes energi- og vandforbrug.

Læs også

PensionDanmark investerer i ejendomme – kontor og hotel i København

– PensionDanmark har en klar ambition om ikke bare at rapportere på energiforbrug og CO2-udledning, men faktisk agere og gøre en forskel, siger Torben Modvig, Ejendomsdirektør i  PensionDanmark.

I pensionskassen pointerer de desuden, at det kommer deres medlemmer til gode.

– Lavere energiforbrug giver både lavere klimaaftryk, men også lavere driftsomkostninger. Det øger værdien af vores portefølje og skaber dermed værdi til vores medlemmers pensionsopsparinger, siger Torben Modvig.

Succesfuldt forsøg på otte ejendomme

Teknologi- og energivirksomheden IQ Energi er det andet led i samarbejdet. Gennem styresystemet Eniscope vil de opnå det store besparelse.

Virksomheden har allerede lavet et forsøg på otte af pensionskassen erhvervsejendomme i 2025. Her sparede styresystemet 500.000 KWh el og 3.500 m3 vand – hvilket svarer til 100 husstandes årlige forbrug, ifølge parterne.

Læs også

PensionDanmark skal bygge 120 boliger i nyt kvarter

– Med detaljeret data, vores analyseværktøjer og mange års erfaring kan vi hurtigt identificere mønstre i forbruget og optimere driften, siger Rene Nygaard Jensen, direktør, IQ Energy, og forsætter:

– Resultatet er besparelser uden negative konsekvenser for komfort og indeklima – men som ses tydeligt på energi- og vandforbruget.

Han fortæller desuden, at den virkelige værdig kommer på sigt, når PensionDanmark får tilstrækkelige data og den enkelte bolig, så modeller kan tilpasse det specifikke forbrug.

Det ser man frem til i pensionskassen.

– Dataen giver os et helt nyt beslutningsgrundlag i vedligeholdelsesplaner, eller når vi skal vurdere nye ejendomme til porteføljen og planlægge nybyggeri. Her kan vi sammenligne bygningernes energiforbrug og bruge indsigterne aktivt, når vi køber eller udvikler nye ejendomme, siger Torben Modvig.

Relateret indhold