PensionDanmark skal have ny ejendomsdirektør

PensionDanmark har været en af de store investorer og igangsættere, når det kommer til moderne og velbeliggende ejendomme. Nu skal koncernens ejendomssektion have ny direktør.
Pension Danmark ejer blandt andet det nyopførte Gladsaxe Company House, der for nylig som den første kontorbygning i Danmark fik det fornemste stempel inden for bæredygtighed, DGNB Guld. Foto: NCC.
Pension Danmark ejer blandt andet det nyopførte Gladsaxe Company House, der for nylig som den første kontorbygning i Danmark fik det fornemste stempel inden for bæredygtighed, DGNB Guld. Foto: NCC.

Direktør for PensionDanmark Ejendomme Søren Ulslev har besluttet sig for at søge nye udfordringer og stopper derfor som direktør for ejendomsområdet i PensionDanmark med udgangen af oktober måned. Underdirektør Karsten Brink konstitueres som leder for ejendomsteamet, indtil Søren Ulslevs afløser tiltræder.

– Der skal lyde en stor tak til Søren Ulslev for en stor indsats og fremragende resultater. Vi ønsker Søren held og lykke med de nye udfordringer, siger PensionDanmarks adm. direktør Torben Möger Pedersen.

Stor aktør

PensionDanmark har investeringer i danske ejendomme for i alt godt 12 mia. kr. Der planlægges nye investeringer i danske ejendomme for omkring 2 mia. kr. årligt.

I de seneste år har PensionDanmark udbygget investeringerne i moderne, velbeliggende og bæredygtige domicilbyggerier til solide lejere på lange lejekontrakter. F.eks. er PensionDanmark i øjeblikket med til at opføre domiciler for MT Højgaard i Søborg, Nordea Bank i Ørestaden og Semco Maritime i Esbjerg og har tidligere stået bag nye domiciler til bl.a. Alfa Laval i Aalborg og NCC i Gladsaxe.

PensionDanmark investerer også i boligbyggeri og har netop taget hul på byggeriet af 500-600 boliger på Islands Brygge i København. Desuden skal PensionDanmark i de kommende år opføre to tårne med 96 boliger på Vejle Havn.

Se interviewet med Torben Möger Pedersen i Dagens Byggeri tidligere på sommeren.

Relateret indhold