Regeringen er på vej med en reform af blandt andet AMU-uddannelserne, og fra flere sider er der forsøg på at skære det voldsomt ned. Men det advarer underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl stærkt imod. Hun peger på, at AMU er med til at udvikle virksomhedernes kompetencer generelt, og det er på AMU, at de ufaglærte får den nødvendige opkvalificering til eksempelvis stilladshåndtering, nedrivning eller kloakarbejde.
– Det vil fundamentalt være en katastrofe for mange af vore medlemmer, hvis AMU-kurserne afvikles. Dels står de for eksempelvis kurser om sikkerhed og certifikater, og bygge- anlægsbranchen har omkring 30 procent ufaglærte, som får deres kompetencer via AMU-systemet. Eksempelvis giver et 35 dage langt kursus som kloakrørlægger et direkte job i branchen. Det er kompetencer, som er meget efterspurgt, forklarer Louise Pihl.
Ses efter i sømmene
Hun er ikke uenig i, at det er vigtigt at se hele VEU-systemet (Voksen Efter Udannelser) efter i sømmene.
– Der er masser af forbedringspotentiale i AMU-systemet, men det er vigtigt ikke at “smide barnet ud med badevandet”. Det offentlige må være med til at understøtte, at faglærte og ufaglærte får kompetencer, så de kan være på arbejdsmarkedet. Samtidig er AMU-kurserne med til at understøtte et fleksibelt arbejdsmarked. Det er gennem en hurtig opkvalificering i AMU, at man eksempelvis kan skifte branche. Et seks-ugers kørekortkursus kan give et chaufførjob, selv om man eksempelvis tidligere har været slagteriarbejder, siger Louise Pihl videre.
Flexicurity
Mange peger på, at har virksomhederne brug for en bestemt arbejdskraft, må de selv betale for den nødvendige uddannelse, men det er Louise Pihl uenig i.
– Vi har en tradition i Danmark for, at det offentlige finansierer uddannelser. De faglærte og ufaglærte er nogle af de grupper, som har fået mindst uddannelse. Der har vi som samfund en interesse i, at der er en offentlig medfinansiering af uddannelse for de faglærte og ufaglærte, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det er en del af vores flexicurity-model. Det betyder ikke, at virksomhederne ikke finansierer en del af det, for de bruger mange penge på at sende deres medarbejdere på kursus, forklarer Dansk Byggeris underdirektør, der tilføjer, at AMU-systemet også kan anvendes i integrationsindsatsen.
40.000 kursusdage
Ifølge Dansk Byggeris nyhedsbrev Barometer, booker bygge- og anlægsbranchen flere end 40.000 kursusdage på mere end 15.000 kurser om året.
Det fremgår også, at virksomhederne oplever AMU som administrativt tungt. Det er ofte besværligt at tilmelde kursister, og der er behov for mere markedsføring og bedre tilpasning til virksomhedernes dagligdag.
På den baggrund har Dansk Byggeri udarbejdet en analyse, som vil levere input til den ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til et nyt VEU-system.
– AMU er ikke bare “nice to have”, men en benhård nødvendighed for bygge- og anlægsbranchens løbende kompetenceudvikling, siger Louise Pihl.
Dansk Byggeri har regnet ud, at cirka hver femte medarbejder i medlemsvirksomhederne i løbet af et år kommer på et AMU-kursus. Efterspørgslen er nogenlunde konstant, men der er alligevel 16 procent af virksomhederne, der i dag anvender kurserne mindre, end de har været vant til.
Knap 30 procent af AMU-kursisterne fra bygge- og anlægsbranchen er ansat i virksomheder med under 10 ansatte, mens 42 procent af AMU-kursisterne kommer fra virksomheder med 10-49 ansatte.
