Overvågningen flytter til skyen

Dansk Byggeri mener, at der hvert år bliver stjålet for en halv milliard kroner fra byggepladser og varebiler i Danmark.
Foto: ElasticComputeFarm // Pixabay.com
Foto: ElasticComputeFarm // Pixabay.com

En halv milliard kroner. Så mange penge, blev der årligt stjålet for på de danske byggepladser og varebiler. Det anslog Dansk Byggeri tidligere på året.

– Vi er for at sige det lige ud godt og grundigt trætte af det omfattende tyveri fra varebiler og byggepladser. Derfor opfordrer vi alle vores medlemmer til at blive en del af kampagnen STOP TYVEN ved at få sikringspakken installeret, sagde direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, dengang.

At problemet er stort, bliver anerkendt flere steder i og omkring branchen.

Politiets råd

Som følge af Dansk Byggeris tal, de mange anmeldelser af tyveri og det generelle problem med varer og værktøj, der forsvinder fra byggepladser, kom Syd- og Sønderjyllands Politi med en række råd til, hvordan man undgår tyveri fra byggepladsen.

En af de ting, de anbefalte var blandt andet at bruge TV-overvågning på byggepladserne. En af de nye ting på markedet er TV-overvågning med cloudbaseret lagring – hvor overvågningsvideoerne bliver gemt i skyen.

Flere selskaber sælger den slags løsninger. En af dem er Nordic Retail.

Ny epoke

Oprindeligt er det folkene bag det amerikanske it-sikkerheds- og datalagringsfirma, Barracuda Networks, som har udviklet løsningen til eget brug. Men efterhånden som alle fordelene ved denne løsning viste sig, besluttede man at etablere firmaet Eagle Eye Networks til at stå specifikt for at udbyde løsninger med cloudlagring til videoovervågning.

Det skriver Nordic Retail A/S i en pressemeddelelse.

Systemet er brugervenligt i og medm, at det installeres nemt og kan fungerer i samspil med virksomhedens eksisterende kameraer. Det kan administreres gennem en normal internetbrowser og endda fra en smartphone, og med brug af internetlinks kan man nemt dele specifikke data med politiet, hvis det bliver nødvendigt.

– Der er ikke rigtigt nogen, der har haft cloud-baseret videoovervågning før på grund af de høje omkostninger forbundet med det, men nu er priserne faldet markant. Alle snakker om det nu, og det er meget hypet, udtaler salgschef i Nordic Retail A/S, Jesper Schønnemann

Relateret indhold