I sommeren supplerede entreprenørvirksomheden JCN Bolig ledelsen med Martin Skov Hansen i en nyoprettet stilling som CFO.
Bekendtskabet er dog ikke nyt, for i 2016 startede Martin Skov Hansen som revisor for byggevirksomheden, da PwC overtog revisionen.
Han er uddannet statsautoriseret revisor og var partner i PwC og forlod i 2019 revisionsbranchen for siden at have været CEO hos Society of Lifestyle samt Deputy CEO hos Everfuel.

543 Micro Living-boliger står klar med udsigt over fjordby
Samme år indtrådte Martin Skov Hansen i bestyrelsen for JCN Bolig, hvor han bl.a. har bidraget og rådgivet virksomheden ifm. med ejerskiftet til Flemming V. T. Rasmussen og på bestyrelsesniveau været strategisk sparringspartner på JCN Boligs udvikling og strategi.
Er blevet en stor virksomhed
Hidtil har økonomichef Palle Schmidt og adm. direktør Flemming V. T. Rasmussen varetaget området:
– Med fortsat vækst, et ønske fra den adm. direktør om at træde ud af det daglige ansvar for økonomifunktionen samt ønsket om at lægge et yderligere lag på virksomhedens tilgang til økonomi, risikostyring og strategisk udvikling, passer Martin perfekt ind i JCN Boligs fortsatte rejse, siger Flemming V. T. Rasmussen.

Niras’ direktør trækker sig som formand efter RUC-kritik
Med den nye CFO på plads får Flemming V. T. Rasmussen samtidig mulighed for et større fokus på virksomhedens strategiske udvikling:
– Jeg må jo erkende, at JCN Bolig i dag er blevet en stor virksomhed, som kræver ressourcer, der matcher de krav. Det er vigtigt, at JCN Bolig vokser på alle parametre – og her er Martin med sin store erfaring og faglighed en vigtig brik, fortæller den adm. direktør.

Henter endnu en Arkitema-profil ind i partnerkredsen
Samtidig med ansættelsen er Martin Skov Hansen indtrådt som aktionær på lige fod med de øvrige ledelsesaktionærer i ejerkredsen:
– Jeg har aktivt valgt JCN Bolig til, fordi hele teamet omkring JCN Bolig og virksomhedskulturen repræsenterer værdier, ikke mindst ordentlighed, som jeg kan spejle mig i. Jeg tror på JCN Boligs fremtid og udvikling og glæder mig meget til at være en aktivt en del af JCN Bolig teamet og rejsen, siger den nye CFO.