I dag vedtog Folketinget en ny lov om udsatte almene boligområder, hvor de besluttede sig for at føre den længe diskuterede ghettolov ud i livet.
Ghettoloven regulerer blandt andet boligmassen i 16 almene boligområder. Fra 2030 må der maksimalt være 40 procent andelsboliger i de givne områder, hvilket flere steder kan betyde nedrivninger.
Det er et angreb på den danske boligbevægelse, siger Søren Egge, der er boligordfører for Enhedslisten.
– Man kører efter et helligt tal på 40 procent, som der ikke er noget fagligt eller sagligt belæg for. Og så ender man i, at en række boligområder skal nedlægge eller privatisere boliger. Vi er imod, og vi synes, at beboerdemokratiet skal folde sig ud, så man lokalt kan vælge de løsninger, man synes bedst om, siger Søren Egge.
Det er en “mærkelig revolverpolitik,” der lægger op til konfrontationer, mener han.
Politik imod bygninger, ikke problemer
Også i det Radikale Venstre har man i dag stemt imod lovforslaget. Det er symbolpolitik, mener Rasmus Helveg Petersen, der er boligordfører i Det Radikale Venstre.
– Der er ikke nogen tiltag imod kriminalitet, ledighed eller manglende uddannelse. Der er ingen løsninger på de sociale problemer. Man sigter slet ikke imod at løse nogen problemer, man flytter dem bare, og så fører man en politik imod huse og bygninger, siger Rasmus Helveg Petersen.
Ifølge ham er ghettolisten i sig selv problematisk, fordi den stigmatiserer områderne ved at kalde dem for ghetto. Han mener, at det leder tankerne hen mod de jødiske ghettoer, som nazisterne oprettede i blandt andet Warszawa.
– Når man bor i en ghetto, er man per definition en etnisk minoritet, som skal samles et sted af myndighederne. Det tjener kun det formål at male et billede af sådan en jihadist-forsamling, der er adskilt fra det øvrige samfund, siger Rasmus Helveg Petersen.
Problemer må ikke hobe sig op
Socialdemokratiets boligordfører, Kaare Dybvad, var en af dem, der i dag stemte for og motiverede lovforslaget. Ifølge ham får man ikke noget ud af at lade problemerne klumpe sig sammen.
– Vi ønsker blandede boligområder, og vi er ikke interesserede i at klumpe problemer sammen i bestemte bydele, fordi børnene har ringere chancer for at få et godt liv. Det er vores motivation, siger Kaare Dybvad.
Med hensyn til kravet om de maskimalt 40 procent almene boliger mener han, at det er nødvendigt for at tiltrække investorer til de prøvede boligområder.
Havde det stået til ham, havde det desuden ikke heddet en ghettoliste.
– Vi synes, det er upræcist. Vi kaldte det selv for udsatte boligområder (da de var i regering, red.), det synes vi er det mest præcise. Det er jo noget, man kender fra amerikanske serier. Men det vigtigste for os er ikke, hvad man kalder det, siger Kaare Dybvad.
