Opkøb: Lemvigh-Müller styrker forretningen i Øst- og Midtjylland

Lemvigh-Müller overtager driftsaktiviteterne og medarbejderne i grossistvirksomheden Brdr. Kier, der driver forretning inden for stål, VVS og VA.
To mænd i jakkesæt
Som regional grossist har Brdr. Kier i mere end 100 år været lokal leverandør til entreprenører, installatører og industrivirksomheder i Øst- og Midtjylland. Netop den styrke ønsker Lemvigh-Müller at bygge videre på og samtidig tilbyde de lokale installatører og kunder i industrien endnu bedre produktviden og rådgivning.

Med opkøbet af grossistvirksomheden Brdr. Kier øger Lemvigh-Müller sin tilstedeværelse i Øst- og Midtjylland.

Brødrene Kier beskæftiger 60 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Hasselager, hvor også hovedlageret for VA ligger og afdelinger i Aarhus og Skanderborg. Virksomheden ejes af den erhvervsdrivende Vilhelm Kiers Fond, der har til formål at støtte humanitære og kulturelle formål primært i Aarhus Kommune.

Læs også

Elinstallatør udvider ejerkredsen efter turnaround: Åben for opkøb

Både Brdr. Kier og Lemvigh-Müller har en lang historik bag sig og er ejet af fonde, der støtter sociale og kulturelle formål.

Ved at samle Brdr. Kiers og Lemvigh-Müllers respektive styrker i én virksomhed vil kunder og samarbejdspartnere fremover nyde godt af den samme høje service som hidtil – nu med endnu flere tilbud, muligheder og kompetencer bag.

Ikke de rigtige fremadrettede ejere

Det fortæller Henrik Hübner, bestyrelsesformand i Brdr. Kier, mens Christian Søgaard-Christensen, CEO i Lemvigh-Müller, uddyber:

– Brdr. Kier og Lemvigh-Müller supplerer hinanden godt med et fokus på stærke kunderelationer og dybe tekniske kompetencer, så jeg er overbevist om, at vores fælles styrker vil komme vores kunder og samarbejdspartnere til gode.

Læs også

Keflico udnævner ny adm. direktør – startede som salgselev

Lars Steen Pedersen, bestyrelsesformand i Vilhelm Kiers Fond, siger:

– Med respekt for virksomhedens tarv har vi, som ejer af Brdr. Kier stillet os selv spørgsmålet, om vi er de rigtige fremadrettede ejere. Vi er kommet til den konklusion, at det er vi ikke. Vi er derfor glade for, at det bliver Lemvigh-Müller, som overtager aktiviteterne i Brdr. Kier.

Overtagelsen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, og parterne forventer, at handlen kan gennemføres i løbet af de kommende måneder.

Relateret indhold