OK-aftale for industrien kridter banen op til forhandlinger i byggeriet

Der er nu indgået en tre-årig aftale om nye overenskomster på industriens område, som er med til at sætte en økonomisk ramme for de resterende forhandlingerne på det private marked heriblandt byggesektoren.
Tre mænd på en byggeplads.
Med overenskomstaftalen for industrien på plads fortsætter forhandlingerne nu for bl.a. bygge- og anlægsbranchen. Foto: Gettyimages.

Siden den 6. januar er blevet forhandlinger overenskomster i Industriens Hus i København, og søndag kunne de fire topforhandlere – DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadm. direktør Kim Graugaard samt formand for CO-industri Claus Jensen og næstformand i CO-industri Mads Andersen – præsenterer indholdet af en ny overenskomstaftale for industrien.

Aftalen får indflydelse på de kommende forhandlinger i bygge- og anlægsbranchen, da den sætter en økonomisk ramme for resten af overenskomstforhandlingerne på det private marked.

Den indgået overenskomstaftale rækker frem til 1. marts 2028 og omfatter bl.a., at;

  • Fritvalgskontoen stiger med to procentpoint fra 9 til 11 %. Der bliver lagt et procentpoint på i 2026 og et procentpoint i 2027.
  • Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med et procentpoint fra 1. maj 2025, og det betyder, at arbejdsgiverne fremover indbetaler 11 % og lønmodtagerne 2 % til pension.
Læs også

Beskæftigelsen når nye højder i byggeriet

  • Mindstelønnen stiger fra 136,15 kroner til i alt 146,90 kroner i overenskomstperioden.
  • Tillæg for overarbejde bliver forøget med 3 % hvert år. Øvrige tillæg bliver forhøjet med 3,5 % per år.
  • Lønnen til elever, lærlinge og praktikanter stiger med 4 % i 2025, 3,5 % i 2026 og 3,5 % i 2027.
  • Lønmodtagerne får nye rettigheder til at bruge fritvalgskontoen til at holde fri sammen med familien.
  • Det er bl.a. ret til fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørns-omsorgsdage og ret til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder.
Læs også

Håndværkerne får travlt – 250.000 boligejere vil bruge genindført fradrag

  • To ugers ekstra betaling med fuld løn under forældreorlov. Ugerne er til fri fordeling blandt forældrene.
  • Ret til tre ugers ekstra løn under sygdom. Det betyder, at timelønnede i alt har ret til 17 ugers løn under sygdom.

Forhandlingerne fortsætter nu på store områder som bl.a. byggebranchen.

DI har tidligere meldt ud, at en aftale forventes på plads i februar/marts.

Relateret indhold