Nyt samarbejde om BIM-uddannelser

For at imødekomme behovet for BIM-kyndige medarbejdere indgår Nohr-Con og BIM Equity nyt samarbejde med erfarne fagfolk som undervisere.
Nohr-Con og BIM Equity indgår samarbejde om nye kurser og uddannelser.
Nohr-Con og BIM Equity indgår samarbejde om nye kurser og uddannelser.

I takt med at digitalisering bliver en større og større del af alle byggeprojekter, vokser behovet for viden og efteruddannelse inden for BIM (Bygnings Informations Modeller) også.

På trods af de oplagte gevinster ved BIM mangler mange virksomheder dog stadigvæk at implementere teknologien og metoden på et niveau, der for alvor udløser alle potentialerne ved BIM. Konkret mangler en del virksomheder viden og forståelse for, hvordan man integrerer BIM, så man sikrer bedre processer, der giver bedre økonomi og munder ud i bedre projekter til gavn for byggeriets udøvende parter, investorer og slutbrugerne.

For at imødekomme behovet for BIM-kyndige medarbejdere indgår Nohr-Con og BIM Equity nu et samarbejde og tilbyder en række kurser og uddannelser.

Naturligt samarbejde

– Hos Nohr-Con arbejder vi på at udvikle relevante kurser og uddannelser om højaktuelle emner inden for byggeriet. Derfor er det kun naturligt, at vi nu indgår et samarbejde med BIM Equity, der med deres brede tilgang til BIM er en oplagt samarbejdspartner for Nohr-Con på dette område, siger Christine Skovgaard Madsen, udviklingschef hos Nohr-Con.

Tre kurser

I første omgang udbyder Nohr-Con og BIM Equity en uddannelse og tre kurser, der alle starter i foråret: BIM Workflow Professional uddannelsen giver deltagerne indblik i en bred vifte af digitale værktøjer og metoder, der sikrer et optimalt BIM-workflow. I løbet af uddannelsen lærer kursisterne at bruge BIM og 3D-værktøjer trin for trin igennem hele byggeprocessen ? fra IKT-kravsstillelse, projektering, kvalitetssikring til udførelse og drift.

Uddannelsen fører til en BIM Workflow Professional certificering. De tre kurser er Open BIM og VDC-Certificering for praktikere (to-dages kursus), BIM for bygherrer og virksomhedsejere (en-dags kursus) samt BIM og IKT-værktøjer: Implementering af BIM i byggeprojektet (en-dags kursus).

De to samarbejdspartnere tilbyder en BIM Workflow Professional certificerings uddannelse. Illustration: Graphisoft.
De to samarbejdspartnere tilbyder en BIM Workflow Professional certificerings uddannelse. Illustration: Graphisoft.

Relateret indhold