Häfele Danmark, der leverer møbel- og bygningsbeslag, belysning, låsesystemer mv., har ansat Signe Rousing Fabricius som ny adm. direktør.
Læs også: Henrik Mielke er ny formand for Taasinge Elementer
Hun kommer fra en stilling som Commercial Director hos møbelproducenten Tvilum, og med sit branchekendskab er hun klar til udfordre vækstpotentialet i Skive-virksomheden på 18 ansatte:
– Branchen har nok forandret sig, og hvor hængsler og hardware for 10 år siden nærmest solgte sig selv, er vi nødt til at pakke produktet anderledes ind og tænke mere digitalt. Det er selvfølgelig noget, vi må forholde os til, fortæller hun.
Stor international koncern
Häfele blev grundlagt Tyskland i 1923 og har i dag forhandlere i 150 lande.
Bl.a. det internationale aspekt tiltalte den nye direktør, da hun takkede ja til jobbet:
– Der er selvfølgelig en tryghed i, at jeg kender dele af branchen og flere af kunderne, men samtidig er det også meget nyt for mig. Noget af det, der tiltalte mig, var muligheden for at sætte kursen for en dansk afdeling i en stor international koncern og at arbejde med hele paletten fra strategi, salg og vækst til talentudvikling og kommunikation.
Læs også: Ny driftsdirektør skal strukturere støt voksende entreprenør
– Jeg elsker at arbejde med talentudvikling og udforske potentialet i samarbejde med den enkelte medarbejder, så det er helt sikkert noget, vi kommer til at arbejde med, ligesom jeg også glæder mig til at dykke ned i vækstpotentialet, siger hun.