Ny asfalt har lange udsigter

Områdets beboere må formodes at skulle vente 15 år på ny belægning.
Ny støjdæmpende asfalt mellem afkørsel 63 og 64 på motorvejen ved Kolding har lange udsigter. Foto: Colourbox.
Ny støjdæmpende asfalt mellem afkørsel 63 og 64 på motorvejen ved Kolding har lange udsigter. Foto: Colourbox.

Transportminister Magnus Heunicke (S) har tidligere ifølge Karina Lorentzen fra SF tilkendegivet, at der skal lægges støjdæmpende asfalt mellem afkørsel 63 og 64 på motorvejen ved Kolding. Spørgsmålet er imidlertid hvornår? Meget tyder på, at beboerne i området skal væbne sig med endog meget stor tålmodighed.

Vejdirektoratet har nemlig oplyst, at der i 2011 i nordgående retning og 2012 i sydgående retning er blevet udlagt ny asfalt på motorvejsstrækningen mellem frakørsel 62 og 63 ved Bramdrupdam.

– Den nye asfaltbelægning har medført en støjreduktion på strækningen i forhold til den tidligere belægning. På den konkrete strækning mellem frakørsel 62 og 63 er der endvidere en eksisterende støjvold, der medvirker til at reducere støjen fra motorvejen. Vejdirektoratet vurderer, at der vil gå cirka 15 år, før asfaltbelægningen på strækningen vil skulle udskiftes, oplyser Magnus Heunicke.

Relateret indhold