Ny aftale på plads om hjælpepakker

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har i aftes indgået en aftale, der forlænger hjælpepakkerne til den 31. januar.
Aftalen gælder til slutningen af januar. Foto: Colourbox.
Aftalen gælder til slutningen af januar. Foto: Colourbox.

Den nye aftale, som regeringen er blevet enige om med Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Konservative og Alternativet, er målrettet de virksomheder, der er ramt af coronarestriktioner som begrænsede åbningstider, grænselukninger, forsamlingsforbud med mere.

Aftalen har en værdi af 8,2 milliarder kroner, og der er også en hjælpende hånd til idræts- og foreningslivet.

Aftalens hovedpunkter for erhvervslivet er følgende:

“Alle nuværende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med den 31. januar 2021.

Kompensationsordningen for faste omkostninger bliver udvidet, så adgangskravet til omsætningsnedgangen bliver nedsat fra 35 til 30 pct. Samtidig bliver den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder sat op til 90 pct.

Der åbnes for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til private og sociale arrangementer med mindst 10 deltagere. Både leverandører af lyd, lys og taxaer kan være omfattet.

Virksomheder, der oplever en tilstrækkeligt stor omsætningsnedgang i forbindelse med det skærpede forsamlingsforbud samt forbuddet mod at sælge alkohol efter kl. 22.00, får adgang til eksisterende kompensationsordninger for selvstændige mv. og faste omkostninger.

Virksomheder, der har eller får forbud mod at gennemføre deres aktiviteter som følge af det skærpede forsamlingsforbud, får adgang til kompensationsordningerne for selvstændige mv. og faste omkostninger på samme vilkår som tvangslukkede virksomheder. Tvangslukkede får også mulighed for at sende deres medarbejdere hjem med lønkompensation, hvis de ikke har omsætning. Det gælder f.eks. messeaktivitet.

Faste leverandører til pelsdyravlere kan fx være fodercentraler, dyrlæger eller kommercielle pelserier., hvor besætningen slås ned, får adgang til kompensationsordningen for selvstændige og for faste omkostninger.”

Relateret indhold