Kommunale bygninger
- Der er i dag ingen krav til kommunerne om at spare på energien.
- 7 ud af 10 kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D-G). Det er bygninger som skoler, daginstitutioner og plejehjem.
- Der kan spares 500.000 ton CO2 ved at hæve de kommunale bygningers energimærke to niveauer.
- Kilde: Synergi
Den danske bygningsmasse sluger energi og koster dyrt på CO2 regnskabet. Hidtil er staten gået forrest med krav til energieffektivisering af de statslige bygninger, men nu kommer turen til kommunale bygninger.
For samlet set er kommunerne landets største bygningsejer – og med et stort potentiale for energirenoveringer.
Hvor stort det potentiale er skal nu afdækkes. Som et led i den nye kommuneaftale mellem regeringen og kommunernes om kommunernes budgetter for 2022, skal kommunerne i gang med en registrering af forsyningsdata for deres bygninger.
Det skal give tal, som kan bruges i KL’s arbejde med en aktiv energistyring og udviklingen af en fælleskommunal nøgletalsmodel.
– Regeringen og KL er enige om at igangsætte et fælles arbejde, der skal give overblik over potentialet for energirenovering i den kommunale bygningsmasse, samt anvise konkrete greb til at øge energieffektiviseringer på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde, står der i aftaledokumentet mellem regering og kommunerne.
3 pct. energirenoveringsrate i kommunale bygninger årligt
Indsatsen skal ifølge aftalen understøtte, at energieffektiviseringsindsatsen sker målrettet, så man i størst muligt omfang reducerer fossilt energiforbrug, og dermed opnår tilsvarende CO2-reduktioner.
Staten er i dag omfattet af et krav om energibesparelser fra 2021-2030, som svarer til en årlig energirenoveringsrate på 3 pct. af de omfattede statslige bygninger.
Regeringen og KL er enige om at arbejde henimod, at kommunerne følger en tilsvarende målsætning.
FRI: Glædeligt med fokus på energirenoveringer
Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) hilser man den nye kommuneaftale velkommen
– Det er glædeligt, at der nu er kommet en aftale på plads, som sikrer, at de offentlige institutioner kan planlægge deres aktiviteter mere effektivt med flerårige budgetter, og som med et anlægsloft på 19,9 mia. styrker kommunernes muligheder for at investere i grøn omstilling – ikke mindst med fokus på energirenoveringer, siger Henrik Garver, adm. direktør i FRI.
– Vi glæder os også over, at der skal arbejdes med fælles beregning af CO2-aftryk inden for offentligt indkøb samt at flere af de krav til energibesparelser, der gælder for statslige bygninger, nu også skal gælde i kommunerne. Det er væsentlige skridt i retning af et grønnere Danmark – også på lokalt niveau, siger han.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';