I efteråret 2021 indgik regeringen aftale med SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en ny boligplan til 10 mia. kroner, der skal understøtte opførelsen af billige almene boliger til tusindvis af familier i landets store byer.
Blandt de nye steder, hvor der ifølge planen skulle opføres almene boliger, er Christiania, som siden er blev forelagt udspil, der giver christianitterne lov til at købe Christianhavns Vold og de boliger, som de i dag lejer af staten, for 67 mio. kroner. Desuden skal 15.000 m2 almene boliger opføres, hvilket betyder ca. 300 nye beboere vil flytte ind på Christiania inden 2031.
Læs også: Regeringen: Der skal bygges almene boliger i Charlottenlund og på Christiania
En aftale, christianitterne nu sagt ‘ja’ til på et fællesmøde i Den Grå Hal natten til i dag mandag.
Hvis det var blevet til et ‘nej’, ville staten anse lejeaftalen for ophørt og fjerne husene uden at skulle kompensere Fonden Fristaden for værdien af husene eller finde et nyt område til genopførsel, og Fonden skulle ligeledes betale for fjernelsen af husene.
Det skriver Berlingske.
Læs også: Anbefaler et ja: Almene boliger på Christiania rykker nærmere
Derudover skulle statens bygninger på Christiania – ifølge den gamle aftale – være renoveret inden 1. juli 2022, men hvis det var blevet et ‘nej’, ville styrelsen kunne kræve, at Fonden gennemførte renoveringerne – eller styrelsen kunne gennemføre renoveringerne på Fondens regning.
Desuden ville Fonden ikke længere få tilbuddet om at købe volden, hvormed Fonden stadig skulle betale de nuværende seks millioner kroner om året i leje til staten.
– Det er en rigtig god dag for både Christiania og resten af Danmark. Den nye aftale sikrer, at Christiania kan fortsætte med at udvikle sig i positiv retning og samtidig løfte et socialt ansvar for resten af hovedstaden. For regeringen har det været afgørende at skabe nye almene boliger midt i København, som er til at betale for helt almindelige mennesker. Jeg er derfor meget glad for, at christianitterne har valgt at gribe denne mulighed, siger indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen.
Den endelige lovliggørelse
Til Berlingske kalder Allan Mylius Thomsen, byhistoriker og Christiania-kender, aftalen ‘en blåstempling af den såkaldte fristad’:
– Det er jo i princippet den endelige lovliggørelse. Nu er de juridisk fait accompli, så længe de gældende regler bliver overholdt. Det er begyndelsen på en normalisering eller en total lovliggørelse, så det bliver et kvarter som alle andre, men stadigvæk med sin egenart i kernen af det gamle Christiania.
Han forventer ikke, at Christiania fremover vil være, som det hidtil er kendt:
– Men det er jo et spørgsmål om, om de kommende generationer af christianitter vil kunne opretholde særpræget og det traditionelle, siger han.