Fra regnskabet
- Bruttofortjeneste: 65,98 mio. kr (38,50 i 2014)
- Resultat før skat: 39,73 mio. kr. (27,69 i 2014)
- Årets resultat: 20,03 mio. kr. (14,44 i 2014)
Totalentreprenøren NRE Group i Ikast opnåede i 2015 et samlet koncernoverskud på 39,7 mio. kr. før skat mod 27,7 mio. kr. i 2014. Overskuddet er især kommet på baggrund af en markant stigning i omsætningen.
Resultatet for 2015 er NRE’s hidtil bedste. Det positive resultat betyder, at egenkapitalen er vokset fra 63,8 mio. kr. i 2014 til nu 92,8 mio. kr.
… og vi forventer derfor, at vi også i 2016 kommer til at øge vores indtjening …
Direktør Jacob Eiskjær Olesen NRE Denmark A/S
Forventer mere i 2016
Størstedelen af NRE Groups aktiviteter er entreprenøropgaver, der udføres i selskabet NRE Denmark A/S.
– Det går i øjeblikket ganske stærkt i entreprenørbranchen, og det gælder også for NRE. Vi er ydmyge over for den tillid, vi møder fra vores partnere, og vi oplever jævnligt at blive inviteret med ind i spændende og udfordrende projekter, siger direktør Jacob Eiskjær Olesen, NRE Denmark A/S og tilføjer om årets resultat:
-Vi finder resultatet for 2015 tilfredsstillende. Vi har i 2015 indgået aftaler om boligbyggeri til aflevering i 2016, og vi forventer derfor, at vi også i 2016 kommer til at øge vores indtjening, fastslår han.
NRE Group leverer nøglefærdige byggeprojekter og står for den samlede proces fra idéskabelse til færdigt byggeri. Virksomheden er aktiv på det danske og det svenske marked og har primært fokus på byggeri af bolig-, butiks- og domicilejendomme.