Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har over for Folketingets Miljøudvalg offentliggjort det kommissorium, som udvalget, der skal vurdere behovet for ændringer af Planloven, skal arbejde ud fra.
Ifølge kommissoriet er det vigtigt at styrke forudsætningerne for vækst i hele landet, og det gælder også, “hvor vækst forudsætter afvikling af eksisterende fysiske rammer og et fornyet fokus på at videreudvikle lokale potentialer såsom natur, turisme, nye former for bosætning og erhverv”.
– Det er vigtigt at sikre, at kommunerne fremadrettet har de rette rammer for at løse denne opgave, hedder det blandt andet i kommissoriet, der ikke mindst skal basere arbejdet på baggrund af “eksempelkataloget” fra Kommunernes Landsforening “Barrierer for vækst i den fysiske planlægning”.
Æstetik
Blandt de emner, der skal drøftes, er lokalplaners bestemmelser om æstetik, bygningshøjde, bebyggelsesprocent og kystzone- og strandbeskyttelseslovgivningen med fokus på balanceringen mellem ønsket om fremme af kyst- og naturturismen og samtidig hensyntagen til miljøet.
Det skal ikke mindst vurderes, om problemstillingerne i KL’s katalog kan realiseres inden for lovgivningens nuværende rammer, eller om løsning af disse problemer kræver ændringer af Planloven, Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelse, Miljøbeskyttelseslovens støjregler og/eller den gældende statslige eller kommunale administration.
Embedsmandsudvalg
Udvalget kan på baggrund af analyserne komme med forslag til eventuelle ændringer af relevante regler og administrativ praksis.
Det understreges dog, at eventuelle forslag skal opretholde et højt niveau for varetagelse af overordnede samfundsmæssige hensyn, herunder natur- og miljøbeskyttelse.
Der nedsættes et embedsmandsudvalg med Miljøministeriet som formand og med deltagelse af Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt KL. Udvalget skal aflevere sine forslag senest den 1. marts 2015.
13 eksempler
Eksempelkataloget fra KL indeholder hele 13 eksempler på, hvordan den nuværende lovgivning blokerer for projekter, de fleste mennesker ville kalde fornuftige – også i forhold til at sikre natur og miljø.
Dagens Byggeri har tidligere nævnt, at asfaltfirmaet Colas har et asfaltværk i Holbæk, der har ligget på den nuværende placering i en lang årrække, men i landzone. Colas vil rive den gamle bygning ned og bygge et moderne asfaltværk samme sted med større kapacitet, men også med skrappere miljøkrav end det gamle. Altså win-win for både miljø og bundlinie. Men Naturstyrelsen siger nej, da der ikke kan tillades “ny planlægning for erhverv i landzone”.
Støjvejledning
Andre eksempler rammer direkte byggesektoren, der ville kunne få mange opgaver, hvis ikke reglerne blev fortolket så firkantet.
I Esbjerg forhindrer den såkaldte “Støjvejledning”, der stammer fra 1984, opførelse af nye boliger kombineret med lettere erhverv i nærheden af havnen.
– På grund af de meget rigide støjgrænser er det ikke muligt med de nuværende regler at planlægge en attraktiv og dynamisk udvikling i området mellem havn og by. Når man planlægger boliger, der har et mindre udeareal – eksempelvis en altan – skal de forholdsvis lave støjgrænser for boliger også overholdes på dette udeareal. Det betyder, at der reelt skal være lige så stille på altanen, som der skal være inde i stuen, forklarer Kommunernes Landsforening.
Ifølge KL er erfaringen i kommunerne, at de fleste mennesker, der vælger at bo i en lejlighed med altan og et fælles udeareal tæt på havnen, er indstillede på at acceptere lidt mere støj, så længe det ikke generer indenfor.
Nej til bofællesskab
I Faaborg-Midtfyn Kommune ville nogle borgere etablere 12 boliger på en forladt, gammel landbrugsejendom. Boligerne skulle i kombination med et biodynamisk landbrug udgøre et bæredygtigt bofællesskab. Borgerne ønskede at rive den gamle, nedslidte ejendom ned og bygge en ny, tidssvarende bygning på samme matrikel.
Kommunen afviste dog gruppen med henvisning til Natur- og Miljø-klagenævnets meget stramme praksis i forhold til at give tilladelser til “spredt bebyggelse i det åbne land”. Kommunen vurderer imidlertid selv, at der var tale om en hensigtsmæssig anvendelse af ældre ejendomme, som ellers kan være vanskelige at udnytte.
Ingen udvikling
Kystnærhedszonen, der strækker sig hele tre kilometer fra kysten ind i landet, forhindrer aktiviteter, der ikke forudsætter en nærhed til kysten.
I Lolland Kommune, der har en meget lang kystlinie, begrænser kystnærhedszonen generelt kommunens muligheder for at placere aktiviteter, da en meget stor del af kommunens samlede areal ligger inden for denne zone.
Og mange større og mindre byer rundt om i Danmark ligger i kystnærhedszonen, hvilket begrænser deres muligheden for at placere aktiviteter, hvor borgerne bor. Konkret har kystnærhedszonen bremset godkendelse af en lokalplan for solceller i Rødby Fjord.
Lukket om Hjerting
Esbjerg Kommune har i flere omgange forsøgt at udlægge et boligområde i forlængelse af en eksisterende by, Hjerting, hvor hele byen ligger indenfor kystnærhedszonen. Der ligger allerede sommerhuse i området ud mod kysten, og et nyt boligområde ville blive placeret bag den eksisterende bebyggelse.
Naturstyrelsen har afvist lokalplanen for projektet med den begrundelse, at kommunen bør afsøge byudviklingsmulighederne uden for kystnærhedszonen, og at “optimal udnyttelse af eksisterende infrastruktur og skolekapacitet ikke er gangbare argumenter ved planlægning i en kystnærhedszone”.
Andre steder forhindrer reglerne etablering af nye og udbygning af eksisterende turistfaciliteter nær kysterne.
