Moland-selskab gør ‘et kæmpe scoop’

Brian Nissen skal lede og udvikle Wimex’ salgsafdeling ud fra virksomhedens ’Levetidsunivers’.
Brian Nissen smiler og holder en telefon op til øret.
Den tidligere salgs- og marketingschef i Frøslev Træ, Brian Nissen, er et velkendt ansigt i branchen.

Tidligere salgs- og marketingschef i Frøslev Træ, Brian Nissen, er pr. 1. august en del af Wimex, hvor han skal lede og udvikle virksomhedens salgsafdeling.

Ansættelsen er en central del af Wimex’ planlagte generationsskifte, og CEO Søren Østergaard, som hidtil har haft det daglige ansvar for salget, vil fremadrettet fokusere mere på produktudvikling, Bon-fire og kunderelationer, samt andre opgaver i Moland Group, som virksomheden er en del af.

Læs også

Moland-stifter giver plads til næste generation

– Brians omfattende erfaring og dybe forståelse for god kundeservice passer perfekt i Wimex, og så er Brian den ideelle fanebærer til vores nye ’Levetidsunivers’, siger Søren Østergaard og tilføjer:

– Ansættelsen af Brian er et vigtigt skridt på den vækstrejse, Wimex er på, og vi ser det som et kæmpe scoop at få ham med på holdet.

Mere værdi i livet

’Levetidsunivers’ bygger på en filosofi om at inspirere til mere levetid, hvilket betyder, at Wimex efterstræber at producere alle produkter til lettere montage, mindre vedligehold og primært af genbrugsmaterialer – så man med ro i sindet kan nyde livet og bruge tiden på ting, der skaber mere værdi i livet.

Læs også

”Vi kunne ikke have ønsket os et bedre match”: Cowi tiltrækker erfaren vand- og miljøprofil

– Jeg er utrolig glad for at blive en del af Wimex-teamet. Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med både nye og gamle kunder og glæder mig til at bidrage til at styrke Wimex’ position på markedet. Der er masser af gode vækstmuligheder for Wimex – det bliver en ny spændende rejse for mig, siger Brian Nissen.

Moland Group er moderselskab for de fire driftsselskaber Moland, Wimex, Forzes og svenske Moland Byggvaror.

Relateret indhold