Lørdag valgte arrangørerne af en af verdens største ejendomsmesser, Mipim i Cannes, at fremrykke årets messe.
Den skulle oprindelig finde sted 10.-13. marts, men masser af afbud og generel usikkerhed om Corona-problematikken har fået arrangørerne, Reed Midem, til at fremrykke messen til afholdelse 2.-5. juni.
– Vores klienter og medarbejders trivsel er vores vigtigste prioritet. Derfor mener vi, det er bedst at udskyde Mipim til juni, selvom det ikke har været en let beslutning, sagde Reed MIDEMs administrerende direktør, Paul Zilk.
Flytningen af messen kommer i forlængelse af, at den franske regering lørdag valgte at forbyde alle forsamlinger med over 5000 mennesker i et forsøg på at bremse spredningen af coronavirus.