MIPIM 2015: Ejendomsbranchen tilbage på sporet

Crowdfunding, optimisme, bæredygtighed og digitalisering var blandt de overordnede overskrifter for dette års store ejendomsmesse i Cannes.
Projekter i alle afskygninger blev præsenteret under den fire dage lange MIPIM 2015. Fotos: Torben Jastram.
Projekter i alle afskygninger blev præsenteret under den fire dage lange MIPIM 2015. Fotos: Torben Jastram.

Den fornyede tillid i den internationale ejendomsbranchen, som så småt var synlig sidste år, fortsatte med at stige på dette års MIPIM. 93 lande og 4.500 investorer var repræsenteret blandt de i alt 22.000 deltagere på messen – mod 21.000 i 2014. Blandt de fleste af de danske og udenlandske delegerede, som Dagens Byggeri mødte under den fire dage lange messe, var det egentydigt, at ejendomsbranchen nu er tilbage på sporet.

– Der er tale om en behersket, men dog stensikker fremgang på de internationale markeder, hvor især USA, Sydeuropa og det fjerne Østen trækker læsset. Hvor få store investorer de senere år har kunnet vælge og vrage mellem alle udbyderne, så er der nu flere investorer til stede. Det betyder, at der er kommet mere interesse for også sekundære placeringer og projekter, siger Felippo Rean, der er leder af ejendomssektionen hos Reed Midem, som står bag afviklingen af MIPIM.

Gennemsnitsinvesteringen hos os er 20.000 US dollars, men minimum er helt nede på 100 dollars.

CEO Dan Miller{break}Fundrise

I 2014 steg ejendomsinvesteringerne i 39 europæiske storbyer til det højeste niveau siden 2007, så dermed må branchen nu endegyldigt siges at have lagt krisen bag sig og tilpasset sig den nye tid.

Digital innovation

En af de mest omtalte nyskabelser på årets MIPIM var beslutningen om at sætte fokus på den digitale revolution, der spænder fra intelligente byer til brugen af Big data og crowdfunding.

– Alle os i fast ejendom vil blive forvandlet af digital innovation i de kommende år, siger Chris Marlin, der er formand for amerikanske Lennar International.

Udlejere bærer omkostningerne, hvilket indebærer, at de er nødt til at tænke over, hvad lejerne ønsker, så de kan finde ud af, hvilke faciliteter og tjenester der skal leveres. Og det kan datahåndtering hjælpe med. For at tiltrække lejere skal udlejere tilpasse deres bygninger for at skabe et sted, hvor folk ønsker at bo, arbejde og socialisere – for eksempel grønt og bæredygtigt byggeri. Dette udmønter sig i lejer-fastholdelse og dermed højere værdiansættelser.

– Den digitale revolution har allerede haft en stor indflydelse på de internationale brancher som transport, turisme og sundhedspleje. Den kommer også til at spille en stigende rolle i ejendomssektoren, for eksempel med væksten i crowd­funding – og MIPIM har pligt til at bringe den digitale verden sammen med fast ejendom samfund, fastslår Filippo Rean.

Små investorer

Et af de nye begreber på Mipim i år var “Crowdfunding”, som nu også for alvor har fundet vej til ejendomsbranchen. Her kan også helt små investorer være med. Samtidig kan nogle af de små projekter, der er for små til at blive opdaget af de store institutionelle investorer, blive realiseret ved hjælp af mange små investeringsbeløb.

– Gennemsnitsinvesteringen hos os er 20.000 US dollars, men minimum er helt nede på 100 dollars, så alle kan i realiteten være med, fortæller Dan Miller fra New York. Han stiftede sammen med sin bror for et par år siden virksomheden “Fundrise”, der specialiserer sig i crowdfunding.

Selvom Fundrise stadig er i opstartsfasen, så vokser interessen eksplosivt.

– Sidste år indsamlede vi 30 mio. dollars. Men allerede i begyndelsen af marts i år, nåede vi samme beløb, så jeg gætter på, at 2015 lander over 150 mio. dollars. Og kigger vi to-tre år frem, så tror jeg på, at vi runder milliarden, siger han og tilføjer, at investeringsperioderne gennem Fundrise er på op til tre år med en forventet årlig forrentning på den rigtige side af 10 procent.

Nogle af de deltagende virksomheder havde under MIPIM lejet en motoryacht i havnen, hvor møder kunne afholdes i elegante og eksklusive omgivelser.
Nogle af de deltagende virksomheder havde under MIPIM lejet en motoryacht i havnen, hvor møder kunne afholdes i elegante og eksklusive omgivelser.
Crowdfunding var et stort issue. Her fortæller CEO Dan Miller, Fundrise, om begrebet, der vokser eksplosivt - også i ejendomsbranchen.
Crowdfunding var et stort issue. Her fortæller CEO Dan Miller, Fundrise, om begrebet, der vokser eksplosivt – også i ejendomsbranchen.
Hos Copenhagen Malmø Region var der ugen igennem masser af aktivitet.
Hos Copenhagen Malmø Region var der ugen igennem masser af aktivitet.
Torsdag aften uddeltes de eftertragtede MIPIM Awards i Palais des Festivals, som også er stedet, hvor De Gyldne Palmer uddeles under byens filmfestival.
Torsdag aften uddeltes de eftertragtede MIPIM Awards i Palais des Festivals, som også er stedet, hvor De Gyldne Palmer uddeles under byens filmfestival.

Relateret indhold