Strå eller rør er et overset byggemateriale, når det kommer til nybyg. For der ligger et stort potentiale i stråtage, som på mange måder understøtter den grønne omstilling.
Det mener Tækkelauget, som fredag eftermiddag havde inviteret boligministeren på besøg på kulturstedet Lindegården i Kgs. Lyngby, hvor man har restaureret den gamle bygning med et nyt, moderne stråtag.
Vi har jo set, at ministeren beder byggebranchen komme på banen med nogle klimavenlige løsninger. Så jeg vil bare sige: Værsgo, her er den!
Tækkelaugets formand, Thomas Gerner
– Vi har jo set, at ministeren beder byggebranchen komme på banen med nogle klimavenlige løsninger. Så jeg vil bare sige: Værsgo, her er den! lød det fra Tækkelaugets formand, Thomas Gerner, da han præsenterede projektet på Lindegården for boligminster Kaare Dybvad (S).
Materialer er afgørende
Ifølge Tækkelauget er stråtag både klimavenligt, bæredygtigt og holdbart. Det har en lavere udledning af drivhusgasser end tegltag, og det selvom rørene bliver fragtet fra Kina til Danmark, fordi man ikke kan dyrke ensartede og stærke nok rør i Danmark.
Ministeren var positiv overfor stråtag som en af løsningerne på fremtidens bæredygtige byggeri.
– Jeg tror, at det afgørende spørgsmål i forhold til at nedbringe CO2 er, hvilke materialer vi bruger i byggeriet, – meget mere end det handler om, om vi kan hente et par procent på den endelige drift. Og der er det klart, at strå har et helt andet aftryk, end hvis man bruger tegl eller tagpap, siger Kaare Dybvad til Dagens Byggeri.
Myter om stråtag
Ministeren var selv på taget for at se restaureringsprojektet på Lindegården, og han prøvede også selv kræfter med tækkefaget, da han sammen med en tækkemand lagde nogle rør.
Men hvis stråtag taler lige direkte ind i den populære grønne omstilling, og hvis det 5000 år gamle håndværk har så mange fordele, hvorfor bygger flere så ikke med stråtag?
Ifølge Tækkelaugets formand Thomas Gerner handler det om fordomme.
– Det er fordi, der er så mange myter om stråtaget: Det brænder let, det er dyrt i forsikring, og det holder ikke særlig længe. Men de myter kan vi fuldstændig nedbryde, for det er brandsikkert, det er ikke dyrere i forsikring end almindeligt tag, og det kan holde i 50 år, hvis det er lavet ordentligt, siger Thomas Gerner.
Han forklarer, at der er sket en udvikling på området, som man kæmper for at få udbredt.
– Vi har lavet Stråtagets Kontor, der som branchekontor kæmper for at udbrede kendskabet til tækkefaget og til stråtagets fordele, siger Thomas Gerner.
Kom strå i loven
Ifølge Tækkelauget er det én procent af det danske byggeri, der er beklædt med strå. Og for at det kan udbredes som tagmateriale, mener Tækkelauget, der skal være rygvind politisk netop fra ministeren.
– Det nye bygningsreglement BR18 har nogle forhindringer omkring stråtag, og der er nogle kommuners lokalplaner, der ikke tillader stråtag. Og så er der jo den nye klimalovgivning, som regeringen barsler med, hvor de kan lægge fokus på den indlejrede energi i bygningerne, som er den energi, som bygningen bruger i hele sin levetid, hvor strå er rigtig fantastisk, siger Thomas Gerner.
Om regeringen vil putte strå ind i klimalovgivningen, er ifølge Kaare Dybvad for tidligt at sige noget om. Men han afviser dog ikke, at man kan lave bestemmelser om at bruge visse materialer i nybyggeri.
Vil I i regeringen bestemme over materialevalg i byggeriet?
– Man har før bestemt over materialevalget – særligt med elementbyggeriet, som har skabt en byggetradition. For mig at se handler det om, at hvis der er nogle materialer, der på en eller anden måde er blevet skubbet ud gennem årene, fordi man lavede modulcirkulærer og montagecirkulærer, og hvis nogle materialer er ringere stillet af den grund, så skal de have mulighed for at komme tilbage, siger boligministeren.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';