Miljøministeren: Miljøsyndere skal ikke vide sig sikre

Naturstyrelsen fjerner op mod 100 gange om året ulovligt affald fra naturen på Miljø- og Fødevareministeriets arealer.
Eva Kjer Hansen er godt tilfreds med, at der er lagt op til hårde straffe for de personer, som er blevet kendt skyldige i Danmarks største miljøsag om ulovligt byggeaffald. Pressefoto.
Eva Kjer Hansen er godt tilfreds med, at der er lagt op til hårde straffe for de personer, som er blevet kendt skyldige i Danmarks største miljøsag om ulovligt byggeaffald. Pressefoto.

Miljøminister Eva Kjer Hansen er ganske godt tilfreds med, at der er lagt op til hårde straffe for de fire personer, som er blevet kendt skyldige i Danmarks største miljøsag om organiseret bortskaffelse af ulovligt byggeaffald:

– Sagen viser, at man ikke kan lave grov, organiseret miljøsvineri og gå fri. Organiseret miljøsvineri skal ikke kunne betale sig. Det er uacceptabelt at smide byggeaffald i naturen og på andre menneskers ejendom. Det er derfor godt, at myndighederne er gået ind i den konkrete sag. Byggeaffald skal behandles rigtigt, så farlige stoffer og materialer bliver sorteret fra og håndteret sikkert og ikke ender i naturen, siger Eva Kjer Hansen.

Sagen viser, at man ikke kan lave grov, organiseret miljøsvineri og gå fri.

Eva Kjer Hansen Miljøminister

Mange ressourcer

Naturstyrelsen fjerner op mod 100 gange om året ulovligt affald fra naturen på Miljø- og Fødevareministeriets arealer. Det er alt fra bilvrag til byggeaffald, som bliver dumpet, og det er især områder tæt ved byerne, det går ud over.

– Der er mange ressourcer i bygge- og anlægsaffald, som kan bruges igen til nye byggerier. Derfor er det vigtigt, at affaldet bliver sorteret rigtigt og afleveret på genbrugspladsen eller andre modtageanlæg, siger Eva Kjer Hansen.

Sagen handler om ulovlig dumping af mere end 2.277 ton byggeaffald i naturen og på private ejendomme på Sjælland.

Fire personer har været varetægtsfængslede siden efteråret 2014 og er nu kendt skyldige i sagen og i begyndelsen af næste år vil retten udmåle hvilken straf, de skyldige skal have.

Relateret indhold