Miljøchef Dorthe Christensen har i 25 år arbejdet hos producenten af lim, fuge- og spartelmasse, Dana Lim.
Gennem årene har hun på nærmeste hold oplevet, hvordan krav til miljø og bæredygtighed er tiltaget, når både dansk og EU-lovgivning påbyder virksomheder tiltagende strenge krav til dokumentation:

Minister vil have mindre grønt bøvl: Fjern op mod 75 % af kravene
– Der stilles hele tiden nye krav til virksomhederne. Vi når knap i mål med implementering af et lovkrav, før et nyt popper op. For tiden arbejder vi bl.a. med tilpasning af skriftstørrelsen for mærkning på etiketten, der fra EU’s side dikteres til at være større, end det er i dag.
– Det lyder måske ikke særlig problematisk, men det har faktisk store miljømæssige og økonomiske konsekvenser for en producent som Dana Lim, der har mange små og forskellige emballager, der ofte er fortrykt med tekst.

Dagens Byggeri: Skal byggeriet nu forberede sig på mere sikkerhed og mindre klima?
Dorthe Christensen uddyber, at den større skrift betyder, at man hos Dana Lim i mange tilfælde kun kan have et eller få sprog på etiketten mod 5-6 sprog som i dag.
Så frem for, at én tube eller patron kan dække flere lande, så skal hvert marked fremover have én emballage hver:
– Det vil betyde større spild og overproduktion, da det er sværere at forudsige det nøjagtige salg af et produkt, der nu kun kan sælges i eksempelvis Norge eller på Island – og det er jo ikke særlig bæredygtigt, påpeger Dorthe Christensen.
I dialog med myndigheder og certificeringsorganer
Den store nordiske producent er – pga. sin position på markedet – i flere tilfælde endt som en sparringspartner, når danske myndigheder udformer lovgivning på miljø- og arbejdsmiljøområdet eller diverse organer udarbejder nye certificeringskrav til mere bæredygtigt byggeri:

Ros til EU-forslag, der lemper krav til klimarapportering
– Vi tror på, at man med ærlig og konstruktiv dialog når længst. Derfor bidrager vi gerne med input ift. diverse lovgivninger både på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
– Vi har været inviteret med til dialog med forskellige myndigheder for at forklare effekten og konsekvenser af planlagte nye lovtiltag i forhold til vores forretning, siger Dorthe Christensen og tilføjer, at virksomheden ligeledes har en god dialog med forskellige certificerings- og mærkningsorganer for at bidrage med den viden, som kan have relevans for andre i branchen.