Mere end 8.000 besøgte Building Green

Årets grønne byggemesse i København blev igen en succes for arrangørerne, selvom en besøgsrekord udeblev.
8.033 personer fordelt på to dage besøgte Building Green. Foto: Thøger Raun.
8.033 personer fordelt på to dage besøgte Building Green. Foto: Thøger Raun.

Building Green 2020

  • Aarhus den 25.-26. marts 2020.
  • Hamborg den 3.-4. juni 2020.
  • München den 14.-15. oktober 2020.
  • København den 28.-29. oktober 2020.

KØBENHAVN: I alt 8.033 personer valgte at bruge nogle timer på Building Green 2019, som løb af stablen i Forum onsdag og torsdag.

Det var ikke helt nok til at slå rekorden på 8.100 fra 2017 – men mere end rigeligt til at der begge dage var godt fyldt i den gamle hal på Frederiksberg.

Årets messe var den niende af sin slags i Forum, og arrangørerne har allerede meldt ud, at den vender tilbage næste år – hvor der også bliver afholdt Building Green i Aarhus, Hamborg og München.

Relateret indhold