Mange afleveringer sikrer FB Gruppen rekordregnskab

Udviklingsvirksomheden, der i disse år blandt andet omdanner Grønttorvet til nyt byområde, omsatte for mere end 1,7 milliarder kroner sidste år.
Adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen kan se tilbage på et rekordregnskab for 2018. Arkivfoto.
Adm. direktør Hans-Bo Hyldig fra FB Gruppen kan se tilbage på et rekordregnskab for 2018. Arkivfoto.

Fra regnskabet

  • Nettoomsætning: 1,738 mia. kr. (2017: 0,505)
  • Resultat før skat: 323 mio. kr. (2017: 108)
  • Årets resultat: 251,9 mio. kr. (2017: 85,2)
  • Gns. antal medarbejdere: 15 (2017: 14)

FB Gruppens netop offentliggjorte regnskab for 2018 viser en stor stigning på både top- og bundlinje. Således steg omsætningen med hele 244 procent fra godt 500 millioner i 2017 til mere end 1,7 milliarder kroner sidste år.

Resultatet før skat fulgte trop og steg i samme periode fra 108 millioner til 323 millioner kroner.

De store udsving i omsætningen hænger sammen med virksomhedens plan for igangsætning og aflevering af byggerier, hvor der først sker resultatførelse ved aflevering. Rigtig mange projekter blev sidste år afsluttet, og det resulterede i den betydelige vækst.

Der blev i 2018 afleveret 434 boliger på samlet lidt over 51.000 kvadratmeter. I indeværende år forventer man at afleverer næsten 80.000 kvadratmeter, hvoraf næsten alt er solgt på forhånd.

Relateret indhold