Danske Malermestre frygter, at den trepartsaftale, der skal skaffe flere lærlingeaftaler, i sidste ende betyder, at det kan blive svært for malerfaget at skaffe tilstrækkeligt med lærlinge.
Det er aftalen om “dimensionering af erhvervsuddannelserne”, der betyder, at malerfaget dimensioneres, som kan skabe problemerne.
Dimensioneringen betyder ifølge direktør Ole Draborg fra Danske Malermestre, at de elever, der begynder på grundforløb 1 efter 9. eller 10. klasse ikke kan komme videre på grundforløb 2 uden at have sikret sig en aftale om en læreplads.
Når malerfaget er havnet som dimensioneringsfag, skyldes det, at for mange malerelever havner i skolepraktik. De får efter at have færdiggjort uddannelsen ikke et job og ender som arbejdsløse.
Få timers undervisning
Men grundforløb 1 på erhvervsuddannelserne indebærer, at eleverne i løbet af tyve uger prøver en række håndværksfag, og dermed er det begrænset, hvor meget de reelt kender til malerfaget.
– Det bliver højst til nogle få timers undervisning, og det skal så danne basis for, at eleverne skal ud hos en malermester og søge en læreplads. Malermesteren skal på den anden side indgå en uddannelsesaftale med en elev, der måske slet ikke aner, om faget er noget for ham eller hende.
Løsningen kunne ifølge Ole Draborg være, at erhvervsskoleeleverne fortsat kan fortsætte på grundforløb 2, og at kravet om en uddannelsesaftale først træder ind for de elever, der vil fortsætte på uddannelsens hovedforløb.
OK med begrænsning
Ole Draborg erkender over for Dagens Byggeri, at malerfaget har et problem med skolepraktikelever, og at det har været der længe.
– De elever, der går i skolepraktik, hvilket ganske vist er få, som gennemfører hele uddannelsen der, har ikke så stor sandsynlighed for at komme i arbejde som de andre elever. Derfor er det i orden at begrænse adgangen til skolepraktik, men for de fag, der begrænses af dimensioneringen, kan det være svært at komme i kontakt med eleverne. Får eleverne mulighed for at fortsætte på 2. del, finder de reelt ud af, om de vil være malere, og om de har evnerne for faget. Samtidig får virksomhederne mulighed for at se eleverne an, inden de indgår en uddannelsesaftale, forklarer Danske Malermestres direktør.
Arbejdsdrenge
Dagens Byggeri spørger direkte Danske Malermestres direktør, om løsningen kunne være, at malermestrene igen tager arbejdsdrenge, som så kan prøve kræfter med faget, og derefter kan fortsætte i en gammeldags mesterlære.
– Den mulighed eksisterer også i dag, men bruges meget lidt. Det er kutyme at starte på en erhvervsskole og så derfra vælger, hvad man vil, og finder en virksomhed at uddanne sig på. Jeg ser ingen grund til at gå tilbage, hvor man ender i en situation, hvor virksomhederne er tvunget til at benytte den gamle metode med arbejdsdrenge og så derfra tage dem i lære, slutter Ole Draborg, der advarer om, at færre lærlinge kan føre til et markant øget brug af udenlandsk arbejdskraft.
