Kvaliteten i byggeriet kan højnes gennem et tættere samarbejde mellem håndværkere og rådgivere. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Forskningsrapporten ‘Den gode murerskole‘ fra Build, Aalborg Universitet beskriver, hvordan samarbejdet på tværs af fag med fordel kan etableres allerede på uddannelserne.
– Færre og færre bliver uddannet som håndværkere, og erhvervsskolerne kæmper med at tiltrække lærlinge og fremtidssikre pædagogikken. Murerfagets skoler og det faglige udvalg er i projektet ‘Den gode murerskole’ kommet langt i forhold til de ovenstående problematikker, siger seniorforsker på Build, Aalborg Universitet Niels Haldor Bertelsen, som har været projektleder på projektet.
Rapporten samler de seneste 15 års erfaringer og giver en række anbefalinger til en opkvalificering af uddannelsens indhold. Konklusionerne i rapporten kan danne grundlag for lignende opkvalificeringer af andre erhvervsuddannelser, som eksempelvis tømreruddannelsen, smedeuddannelsen med flere. Samtidig anviser rapporten nogle konkrete metoder til planlægning af læringsforløb, ligesom rapporten foreslår indførelsen af tværfaglige moduler i for eksempel innovation og bygningskultur.
Renoveringer med forståelse for kulturarven
I projektet er der blandet andet udviklet et teknologimodul (innovation) og et modul om bygningskultur, som er blevet integreret i mureruddannelsen. Ved at lægge større vægt på undervisning i bygningskultur og arkitekturhistorie, lærer murerlærlingene at håndtere situationer, hvor en bevaringsværdig eller fredet bygning skal renoveres.
– Projektets nye moduler og undervisningsmaterialer er et væsentligt skridt i den rigtige retning, som klæder faglærerne godt på til at undervise i bygge- og bygningskultur. Et sådant løft af kompetencerne inden for nænsom renovering vil være uvurderligt for ejere af historiske huse, men også den øvrige bygningsmasse, som har brug for kyndige håndværkere, udtaler præsident for Bygningskultur Danmark Birthe Iuel.
Nyt undervisningsmateriale
Læringsforløbene bygger på praktiske cases fra byggesager, hvor udfordringer for de lokale murerfirmaer søges inddraget mest muligt. Undersøgelsen viser, at dette fokus bør forstærkes i fremtiden, da det både underbygger den praksisnære uddannelse på murerskolerne og udviklingen i murerfirmaerne.
Som en del af projektet er der udviklet fem undervisningsforløb til valgfrie fagområder: Mure, Fliser, Tag, Energi og Restaurering.
Udviklingen af undervisningsmaterialet er sket i et nært samarbejde med Murerfagets Fællesudvalg og de fleste murerskoler, hvor evalueringen fra faglærerne og murerlærlingene har været meget positiv.
– For cirka 15 år siden tog vi en alvorlig snak om, hvor murerfaget ville være i 2020, efter vi havde fået kritik for ikke at samarbejde og være konservative. Den kritik har vi taget til os, og dette projekt er et af resultaterne. Jeg er særlig stolt af de udviklede undervisningsmaterialer, som faglærerne har taget godt imod og bruger i deres undervisning. Vi håber at dette projekt er starten på et langt bedre samarbejde mellem murerfaget, uddannelsen og de videregående uddannelser til for eksempel konstruktør, ingeniør eller arkitekt. Respekt for hinandens fagligheder er en grundsten, hvis byggeriet og faget skal udvikle sig, fortæller Henning Østergaard Jørgensen, formand for det faglige fællesudvalg.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';