Truslen fra stormen Urd – hun var meget betegnende én af de tre skæbnegudinder, Nornerne, i Valhal – gav anledning til frygt for en gentagelse fra tidligere år med store oversvømmelser til følge.
Men dels takket være en effektiv forebyggende indsats fra Beredskabet og beboerne selv, og dels at vandstanden ikke steg så voldsomt som frygtet, betød, at det blev ved truslen.
Problemet var ikke mindst, at den nødvendige sikring af kysterne mod højvande endnu ikke er på plads:
Var advaret
– Vi blev jo sidst advaret efter stormen Bodils hærgen i 2013. Roskilde Kommune og Egedal Kommune er ellers klar med et projekt, der kan beskytte de truede boliger ved Roskilde Fjord. Der er imidlertid indgivet klager mod projektet, som først skal behandles af Natur- og Miljøklagenævnet. Klagenævnet har opprioriteret netop dette projekt, men en afgørelse kan alligevel først ventes i april 2017. For beboerne ved Roskilde Fjord, der kan se frem til en ny oversvømmelse af deres boliger, er det naturligvis frustrerende at skulle vente så længe på afgørelsen. Men det er vilkårene, når der er indløbet klager mod projektet, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører.
Den enkeltes ansvar
Det er som udgangspunkt i Kystbeskyttelsesloven den enkelte grundejers ansvar at beskytte sin ejendom. Men en analyse fra Miljø- og Fødevareministeriet har vist, at kystbeskyttelse virker mest hensigtsmæssigt, hvis den etableres sammenhængende og over en større kyststrækning:
– Selv om helhedsløsninger er at foretrække, så møder de ofte modstand fra enkelte grundejere. Kommunerne er blandt andet af den grund ofte tilbageholdende med at gennemføre de omkostningseffektive helhedsløsninger for længere strækninger eller større områder. Helt nødvendige kystsikringsprojekter trækker ofte ud i årevis, fordi der er protester fra enkelte grundejere. Man skal naturligvis tage hensyn til den enkeltes interesser, men politikerne bør tage klagereglerne op til revision, for vi har set for mange eksempler i de senere år på, at samfundsgavnlige projekter forsinkes på grund af protester, siger Niels Nielsen.
Fordeling af udgifter
Han peger videre på, at vandstigningerne ikke bliver mindre i de kommende år:
– Udfordringerne i konkrete kystsikringssager stopper ikke med enighed om behovet for kystsikring, men typisk opstår der uenighed om fordeling af udgifterne, og om hvordan kystsikringen skal udføres. På den måde er projektet for Roskilde Fjord ikke unikt, men det viser klart, at staten må have en meget større og aktiv rolle i sikringen af vores kyster, siger Niels Nielsen.
Han efterlyser en revision af det eksisterende klagesystem, så enkelte borgere ikke bevidst kan trække sagerne i langdrag, men han vil ikke komme med et bud på, hvordan et sådant system kan skabes.
Bedre balance
Niels Nielsen siger til Dagens Byggeri, at han ikke vil fratage borgerne muligheden for at klage, men at klageadgangen går for vidt:
– Den bliver ind imellem nærmest chikaneagtig mere end et spørgsmål om retssikkerhed for individet. Derfor er der behov for at se på klagereglerne med nye, moderne regler. Det kan godt være, at klagereglerne var hensigtsmæssige, da de blev skabt, men tiden er løbet fra dem i den nuværende form. Der er brug for en bedre balance mellem individets og fællesskabets interesser, siger Niels Nielsen, der opfordrer kommunerne til bedre at undersøge fremtidige risici for oversvømmelser, når de giver tilladelse til nye byggerier.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';