Holder regeringen fast i sine planer om at pålægge private bygherrer, der vil opføre udlejningsejendomme, at mindst 25 procent af en grund skal forbeholdes almene boliger, risikerer regeringen at sætte en generel stopper for nye private udlejningsboliger. Reglen betyder nemlig samtidig, at eksempelvis pensionsselskaber skal tvinges til at sælge en fjerdel af en allerede eksisterende byggegrund til almene selskaber, der altså mere eller mindre selv kan sætte prisen. Ellers gives der nemlig ikke byggetilladelse til resten.
Ifølge administrerende direktør Torben Christensen fra Ejendomsforeningen Danmark har Pensam allerede offentligt meddelt, at de ikke vil bygge i eksempelvis København, der ellers virkelig mangler boliger, på de betingelser, og ifølge Dagens Byggeris politiske kilder har PFA meddelt Folketinget det samme.
Skal sælge med tab
Torben Christensen siger til Dagens Byggeri, at regeringens lovforslag er en del af sidste års finanslovsforlig med blandt andre Enhedslisten, og det betyder i praksis, at kommunerne i forbindelse med lokalplaner kan stille krav om, at en privat grundejer skal sælge 25 procent af sin grund til et alment boligselskab:
– Grundejeren kan altså ikke selv bygge på den del af grunden. Mange af vores medlemmer har købt grunde af kommunerne i tiltro til, at de ifølge eksisterende rammelokalplaner har kunnet bygge på disse grunde. Kommunen har solgt grunden i overensstemmelse med den pågældende rammelokalplan, og investorerne har købt grunden under disse betingelser. Nu kommer regeringen så og giver kommunerne mulighed for at fastsætte betingelser om, at de kan stille krav til at tvangssælge 25 procent af de pågældende grunde til almene boligselskaber. Vi har eksempler på, at det betyder, at de pågældende 25 procent af grundene kun kan indbringe cirka halvdelen af den betalte pris, idet staten selv sætter loft over prisen. De private grundejere skal altså sælge med tab, forklarer Torben Christensen.
Enhedslistens forslag
Regeringen har skruet loven sammen på en sådan måde, at man holder sig fra Grundlovens regler omkring ekspropriation. Da der kun ligger en rammelokalplan og ikke en endelig lokalplan, er den endelige byggeret ikke tildelt, og derfor kan der ikke være tale om ekspropriation:
– Det er en juridisk, teknisk foranstaltning. Reelt er der tale om en regel, der ligger tæt op ad ekspropriation. Konsekvensen er, at private investorer enten taber penge på byggerier, de ellers ville lave, fordi de enten skal sælge med tab eller skal lægge en fjerdedel af deres grund brak, fordi de ikke må bygge på den. Det betyder, at de private boliger på området bliver dyrere, og at private investorer, herunder pensionsselskaberne, kommer til at tabe penge. Vi håber, at en eventuelt blå regering efter et valg vil lave om på dette forslag, der er groet i Enhedslistens baghave, og som Socialdemokraterne, specielt i København, er hoppet på for at gardere sig mod alt for store stemmetab til venstrefløjen, slutter Torben Christensen.
Skybrud af spørgsmål
Louise Schack Elholm fra Venstre har stillet ikke bare en byge, men et skybrud af spørgsmål til by-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) om sagen – over 50 spørgsmål – men denne afviser at fjerne den omstridte paragraf.
Hun har blandt andet bedt ministeren om at udskyde lovens ikrafttræden med henvisning til, at borgere og virksomheder i områder med rammelokalplan har haft “en berettiget forventning om, at den byggeretsgivende lokalplan kan vedtages indenfor rammerne af rammelokalplanen”, og hun ønsker en udsættelse for “at værne borgere og virksomheder mod urimelige resultater”.
Men ministeren vender tommelen ned:
– Regeringen imødekommer et ønske fra Kommunernes Landsforening og landets største kommuner om at få denne planlægningsmulighed. Derfor finder regeringen, at denne bør kunne anvendes af kommunerne umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse….
Krænker privat ejendomsret
København Kommune har allerede i december 2014 planlagt, at de nye regler skal anvendes i blandt andet Nordhavn, Ørestad, Carlsberg og Nordøst Amager. Kommunen har også oplyst, at de agter at udnytte de foreslåede regler til at få tvangssolgt grunde, hvor der kan opføres 1.000 til 2.500 almene boliger.
Louise Schack Elholm siger til Dagens Byggeri, at regeringens lovforslag krænker den private ejendomsret, og at det skaber stor utryghed omkring, hvad man kan bruge sine grunde til:
– Man risikerer pludselig at stå med en stor ekstraregning, fordi kommunen pludselig kan bestemme, at der skal bygges almene boliger. Det er ganske almindelige mennesker, der risikerer gennem deres pensioner at skulle bøde for, at der skal bygges almene boliger, siger Louise Schack Elholm, der oplyser, at der er enighed i den blå blok om at sige nej til forslaget, og at hun derfor efter et valg håber at kunne skabe enighed i blå blok om at fjerne loven igen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';