Den uafhængige tænketank KRAKA har lavet en analyse af en permanent BoligJobordning, der konkluderer, at den vil have en beskæftigelseseffekt på cirka 2.100 fuldtidsbeskæftigede, altså cirka 3,5 gang så mange, som Skatteministeriet er kommet frem til med den nuværende ordning.
Udgangspunktet er, at hjemmeservice og håndværksydelser finder sted hvidt, sort, eller som gør-det-selv (GDS). Værdien af de nævnte ydelser er ifølge KRAKA opgjort til omkring 75 procent (hjemmeservice) og 70 procent (håndværkerydelser) af den tilsvarende hvide produktion:
Den omfattende uformelle produktion skaber potentielt en samfundsøkonomisk gevinst ved en lempeligere beskatning af disse ydelser.
Konklusion fra analysen KRAKA
– Den omfattende uformelle produktion skaber potentielt en samfundsøkonomisk gevinst ved en lempeligere beskatning af disse ydelser, konkluderes det blandt andet i analysen.
Samlet velfærdsgevinst
En permanent BoligJobordning med en fradragssats på cirka 30 procent, men uden fradragsgrænse, må forventes at føre til en samlet velfærdsgevinst på cirka 250 millioner kroner årligt, hvis ordningen finansieres via en forhøjelse af bundskatten. Det vil samtidig forøge produktionen med omkring 20 procent i de pågældende sektorer.
Alt i alt stiger beskæftigelsen med cirka 2.100 fuldtidsbeskæftigede, konkluderer KRAKA, der også noterer, at et fradrag på 35-40 procent giver den maksimale gevinst af en permanent BoligJobordning, men samtidig at effekterne af de nuværende cirka 30 procent er tæt på det optimale.
– Den hidtidige beløbsgrænse på 15.000 kroner betyder, at ordningen for de forbrugere, der også uden ordningen ville efterspørge de pågældende ydelser for mere end 15.000 kroner, ikke vil føre til adfærdsændringer. Dermed får man en lavere adfærdseffekt pr. offentlig udgiftskrone. Med andre ord vil selvfinansieringsgraden af en ordning med en lav beløbsgrænse være lavere end selvfinansieringsgraden af en ordning med høj eller slet ingen beløbsgrænse, konkluderes det videre.
Risiko for misbrug
KRAKA anbefaler derfor, at der kan være en begrænset velfærdsgevinst ved en permanent boligjobordning med en høj fradragsgrænse. Gevinsten kan dog reduceres af risikoen for misbrug af ordningen og administrative omkostninger. Og med en højere fradragssats kan gevinsten forvandles til et tab.
Muligheden for og eksistensen af en omfattende sort og GDS produktion er en helt særlig omstændighed, der betyder, at en boligjobordning ikke kan sidestilles med selektiv og skadelig erhvervsstøtte i traditionel forstand. Men gevinsten kan let sættes over styr, hvis ordningen udbredes til andre erhverv eller på anden vis fører til forøget anvendelse af selektiv erhvervsstøtte.
