I en ny rundspørge foretaget af Momentum, der er KL’s analysemagasin, anslår kommunerne, at de har behov for at bygge og renovere for 26,6 mia. kroner i 2026.
Kommunerne er især presset af den demografiske udvikling, der stiller krav til nybyggeri eller renovering af f.eks. daginstitutioner, skoler og plejeboliger:
57 % af økonomicheferne peger i rundspørgen på, at det på dagtilbudsområdet er demografien, der er årsag til anlægsbehovet. For skoleområdet er det 48 %, mens det på ældreområdet er 44 %.
Kræver ”betydelige midler”
Ifølge Momentum peger de kommunale økonomichefer også på et efterslæb på dagtilbuds- og skoleområdet og på de kommunale veje, som årsag til det store anlægsbehov.
Meldingerne om renoveringsefterslæb på de kommunale bygninger bliver understøttet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRIs, rapport – State of the Nation 2024.
800 mio. kroners transformation skal skabe nyt liv i ellers tillukket område
Heri vurderer brancheforeningen den kommunale bygningsmasses vedligeholdelsestilstand til et 3-tal på en skala fra 1 til 5.
I rapporten oversættes det til et vedligeholdelsesefterslæb, der vil kræve ”betydelige midler” til at bringe bygningsmassen op på ”et acceptabelt niveau”.
Et samlet, strategisk løft
Ifølge adm. direktør i FRI, Henrik Garver, er det en advarsel, der bør tages alvorligt. For hvis ikke kommunerne får lavet de nødvendige investeringer i at rette op på efterslæbet, så kan der vente en endnu større regning ude i fremtiden:
– Man kan måske tænke, at det nok går det ene år lige at springe en opgave over, fordi der var behov for pengene til noget andet. Men hvis man ikke får vedligeholdt ventilationen, malet vinduerne eller skiftet nogle tagplader, så risikerer man, at nogle dryp fra loftet bliver til svamp i hele bygningen. Og så er det pludselig blevet rigtig dyrt, siger Henrik Garver.
Godt gang i nybyggeriet – boligforening er klar på mere
Han foreslår, at anlægsrammen – i stedet for at lappe huller hist og her – over en længere årrække giver kommunerne mulighed for at lave et samlet, strategisk løft af bygningsmassen, uden at det går ud over deres mulighed for at bygge nyt for at følge med den demografiske udvikling.
De senere år kommunernes årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi er de seneste år endt med en anlægsramme omkring de 20 milliarder kroner. De seneste tre år har der dog også været lavet undtagelser ift., hvor mange penge per borger, kommunerne i gennemsnit har haft til at bygge og renovere for siden kommunalreformen i 2007. Her er gennemsnittet omkring 3.900 kroner pr. indbygger, mens det fra 2023 til 2025 har været omkring 3.300 kroner pr. indbygger.
