En opgørelse, der offentliggøres i Momentum, nyhedsbrevet fra Kommunernes Landsforening, viser, at skoler og veje står højt på listen over kommunale anlægskroner i 2017.
Kommunerne vil i alt bygge og renovere for 18 milliarder kroner, viser Momentums undersøgelse. Men problemet er bare, at et så stort beløb får kommunerne ikke lov til at investere. Højest prioriteret er veje, som 23 procent af pengene skal gå til, og skoler med 20 procent.
Veje og skoler er ting, som hver dag bliver brugt af helt almindelige danskere, og som tidligere analyser har vist virkelig trænger til en kærlig hånd.
Martin Damm Formand, Kommunernes Landsforening
Skiftende regeringer har typisk insisteret på en fast ramme for, hvor meget kommunerne må bruge til anlægsinvesteringer. Rammen er i de seneste år gradvist faldet fra 20,4 milliarder kroner i 2012 til 16,6 milliarder i år, og regeringen har lagt op til, at de kommunale investeringer skal nedbringes yderligere i 2017.
Klart og tydeligt
Undersøgelsen fra Momentum viser ifølge formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Martin Damm fra Kalundborg, klart og tydeligt, at kommunerne som minimum bør have lov at bruge det samme på anlægsinvesteringer næste år som i år:
– Det er jo ikke store prestigebyggerier og luftkasteller, kommunerne her peger på at ville bruge deres penge på. Veje og skoler er ting, som hver dag bliver brugt af helt almindelige danskere, og som tidligere analyser har vist virkelig trænger til en kærlig hånd. Det bør regeringen ikke stille sig i vejen for. Derfor er det også et af KL’s hovedkrav til økonomiforhandlingerne, at kommunerne skal have tilstrækkeligt rum til anlægsinvesteringer, siger Martin Damm.
Last og brast
Dansk Byggeri står last og brast med kommunerne i diskussionen om anlægsinvesteringer. Administrerende direktør Lars Storr-Hansen mener, at det danske samfund har et vækst- og produktivitetsproblem, netop fordi den offentlige sektor har investeret for lidt i en årrække.
– Man er nødt til som kommune og finansminister at indse, at mange af de her investeringer er en forudsætning for at skabe vækst, og der er ingen tvivl om, at der er et enormt efterslæb i kommunerne. Der blev gjort en stor indsats for tre-fire år siden, hvor man ekstraordinært fik gjort noget ved vejene, men det er ebbet ud igen. Og fornemmelsen er desværre, at anlæg er noget af det, der taber, når der skal prioriteres i en stram økonomi, siger Lars Storr-Hansen og fortsætter:
– Hvis man ser på bygninger og veje og deres vedligeholdelse – og sætter det op imod de kommunale budgetter – så ved vi, at det er betydeligt dyrere at genoprette end at vedligeholde. Det betyder, at det, man sparer i år to, tre og fire, før man prøver at genoprette i år fem, er dårligt givet ud, fordi omkostningen rammer hen ad vejen. Så handler det ikke bare om at vedligeholde, men i stedet om nedrivning af en bygning eller en grundlæggende renovering af en vej, siger Lars Storr-Hansen.
Højt niveau
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener dog ikke, at tiden er til at hæve anlægsrammen, så kommunerne kan gennemføre de ønskede anlægsprojekter:
– I de senere år har de samlede offentlige investeringer ligget på et højt niveau. Det gælder også i kommunerne, som har fået mulighed for ekstraordinært at fremrykke anlægsprojekter og haft meget høje anlægsudgifter. Derfor skal vi have de kommunale investeringer tilbage på et mere normalt niveau. Kommunerne har taget de første skridt til tilpasningen de sidste år, og vi skal fortsætte udviklingen. Men det overrasker mig ikke, at kommunerne fortsat gerne vil bruge mange penge på investeringer, siger Claus Hjort Frederiksen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';