Velkomn har indgået aftale om køb af en portefølje på 458 rækkehuse fra den Hellerup-baserede kapitalforvalter ArthaScope.
Med opkøbet af ejendommene, der tilsammen udgør 44.500 m2 og ligger i Odense, Vejle, Kolding, Fredericia, Odder og Middelfart kommuner, øger det danske boligejendomsselskab sin samlede portefølje til mere end 1.600 boliger og en balance på over 3,7 mia. kroner, når igangværende byggerier er afsluttet.
– Aftalen styrker vores position i Trekantområdet og understøtter vores ambition om at levere moderne, energieffektive boliger tæt på Danmarks største byer, siger adm. direktør Peter Uldall Borch, Velkomn, der med aftalen supplerer sin eksisterende portefølje i Jylland, hvilket inkluderer boligområder som f.eks. Øhaven i Fredericia og Esthers Have i Kolding.
Elinstallatør udvider ejerkredsen efter turnaround: Åben for opkøb
Det danske selskab har det London-baserede ejendomsinvesteringsselskab Matter Real Estate i ryggen:
– Dette opkøb styrker Matter Real Estates mission om at skabe mere bæredygtige boligområder af høj kvalitet i hele Europa, siger adm. direktør, David Christie.
Ser frem til fortsat at vækste
Han tilføjer:
– Med udgangspunkt i en dokumenteret track record med at skalere platformsinvesteringer er vi meget stolte af både at styrke vores samarbejde med Velkomn og udvide vores tilstedeværelse i hele Danmark. Vi ser frem til fortsat at vækste samtidig med, at vi skaber langsigtet værdi for lokalsamfundene.
Vinteren sætter fokus på energirenovering og korrekt planlægning
De 458 rækkehuse er bygget i løbet af de seneste fire år og betegnes som ”moderne og energivenlige”.
I 2025 har Velkomn købt tre byggegrunde i pendlerafstand fra København, sat spaden i jorden på sit hidtil største byggeprojekt, aflagt et solidt årsregnskab og vækstet porteføljen til over 1.600 boliger.
Milliardstor pengepulje til CO2-fangst rykkes igen – virksomhederne falder fra
Peter Uldall Borch fortæller, at den oprindelige femårsplan er effektueret på den halve tid gennem egne byggeprojekter samt sidste års milliardopkøb af eksisterende ejendomme fra Birch Ejendomme:
– Vi har ingen planer om at sætte tempoet ned.
EU-forskningsprojekt i Power-to-X skal sænke industriens CO2-aftryk
– Med udgangspunkt i vores principper om gode placeringer, høj kvalitet og funktionalitet er vi fortsat på jagt efter de rigtige projekter og partnerskaber primært på Sjælland, siger direktøren.
Selskabet er ifm. transaktionen blevet rådgivet af Mazanti-Andersen, Niras og EY. ArthaScope er rådgivet af DLA Piper og revisionsfirmaet Edelbo.
