Knauf Insulation
- Knauf Insulation er en del af Knauf Group, en familieejet global byggematerialekoncern med en årlig omsætning på mere end fem milliarder Euro. De er en af verdens førende producenter af isolering og er aktive i mere end 35 lande.
- Deres produktionsanlæg fremstiller glasuld, stenuld, ekstruderet polystyren (XPS), ekspanderet polystyren (EPS) og ekstruderet polyethylen (XPE).
Ved uddelingen af Green Deal and ECO Awards 2015 i Manchester vandt Knauf Insulation prisen “Supplier of the Year”. Motiveringen var, at Knauf Insulation ikke bare giver sine kunder en god service, men også tænkermiljøet og lokalsamfundet ind.
– Det er selvfølgelig sjovt og opmuntrende, at Knauf Insulations hårde arbejde giver resultater, ikke kun i anerkendelser som denne, men også i konkrete målbare effekter. Klimaspørgsmålet er fortsat en udfordring, og vi skal fortsætte med at arbejde benhårdt på at bremse den negative udvikling, siger Peter Isacsson, adm. direktør, Knauf Insulation Norden.
The National Green Deal and ECO Awards er en del af den engelske regerings målsætning om at fremme mere energieffektive løsninger. Formålet med prisen er at give offentlig anerkendelse til dem, der er gode eksempler i arbejdet med at reducere energiomkostningerne og CO2-emissionerne.